Visioner for fremtiden
Både sundheds- og ældrereformen udgør et vigtigt ståsted, når der skal sættes ord på visionerne for fremtiden på demensområdet. Det er nemlig essentielt, at de to reformer kommer til at virke efter hensigten, også for mennesker med demens og deres pårørende.
Nationalt Videnscenter for Demens har syv overordnede visioner for fremtiden.
Demens er en hjernesygdom
Demens skal anerkendes som en alvorlig hjernesygdom. Det er både vigtigt for den nødvendige prioritering i sundhedsvæsenet og i samfundet som helhed, men også for at kunne bekæmpe de stigma, der er knyttet til demens.
Diagnosen
Det er vores vision for fremtiden, at man trygt skal kunne henvende sig til egen læge med bekymringer om hukommelsen eller andre kognitive funktioner og blive taget alvorligt. Man skal kunne blive udredt for årsagerne til symptomerne hos egen læge tæt på sit hjem eller ved behov blive henvist til en hukommelses klinik uden længere ventetid, siger Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens.
På landets demensudredningsenheder havde 57 % af de patienter, som i 2024 fik stillet en demensdiagnose, allerede demens i moderat til svær grad. For dem er sygdomsforløbet for fremskredent til, at en tidlig indsats er mulig. Det er derfor vigtigt, at flere får diagnosen tidligere i forløbet. Det kræver mere op lysning og en særlig opmærksomhed i både kommuner, almen praksis og på hospitaler.
Vi skal indrette demensudredningen, så der ikke er ventetid. Et skridt på vejen hertil er Sundhedsstyrelsens nye faglige anbefalinger for organisering af demensudredning. De peger på, at flere i fremtiden skal udredes og behandles i almen praksis, hvilket vil tage noget af presset fra hospitalernes demens udredningsenheder. Læs artiklen om videnscentrets projekt Nye veje til demensudredning, der skal udvikle en ny model, som kan støtte de praktiserende læger i dette arbejde og understøtte samarbejdet mellem al men praksis og hukommelsesklinikker.
Efter diagnosen
Mennesker, der lige har fået en demens diagnose, og deres pårørende føler ofte, at de står meget alene. Det er ikke gennemsigtigt, hvor og hvordan de kan få hjælp og støtte.
I aftalen om sundhedsreformen er der afsat midler til at udvikle en model for tidlig indsats efter diagnosen. Der er behov for en struktureret tilgang til denne indsats og gerne i form af individuelt tilpassede tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte person og de pårørendes behov. Et sådant tilbud kunne indeholde let adgang til rådgivning og overblik over muligheder for behandling, træning, hjælp og støtte hele vejen igennem forløbet, også til de pårørende.
Forebyggelse af demens
I dag er der ca. 100.000 mennesker med demens i Danmark, og antallet forventes at være vokset til mere end 145.000 i 2040 som følge af en stigende ældrebefolkning. I en dansk kontekst skønnes det, at ca. 35 % af demenstilfældene kan relateres til faktorer, der potentielt kan forebygges, fx fysisk inaktivitet og for højt blodtryk. Hvis vi kan udsætte debutalderen og dermed forebygge bare 10 % af forekomsten, er vi nået et godt stykke.
Lykkes det at nedbringe antallet af mennesker, der får en demenssygdom, vil det forebygge megen menneskelig lidelse, reducere de samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med de mens, og mindske udfordringerne med rekruttering af et stigende antal læger og plejepersonale til området.
Den teknologiske udvikling
Den teknologiske udvikling er hastig og rummer fantastiske muligheder, som kan gavne mennesker med demens og hjælpe fagpersoner på demensområdet. Der er ny teknologi, som kan hjælpe med at stille diagnoser, teknologi, som kan hjælpe mennesker med demens i deres hverdag, og teknologi, som kan forbedre plejen.
En del teknologi er allerede i brug, og langt mere er på vej. Det skal vi udnytte bedst muligt, fordi det potentielt kan bidrage til en mere ensartet kvalitet i indsatsen, bedre livskvalitet for mennesker med demens og deres pårørende og bedre anvendelse af ressourcer.
Datadrevet kvalitetsudvikling
Der er brug for overblik over data fra både kommuner, hospitaler og almen praksis. Mennesker med demens har brug for indsatser fra alle tre aktører i løbet af deres sygdom, men disse har ikke adgang til hinandens data, som det er i dag, og mulighederne for at bedre kvaliteten af indsatsen og patientsikkerheden gennem indblik i data udnyttes endnu ikke.
Vi skal derfor se på, hvordan vi kan dele data og bruge dem i kvalitetsudviklingen, både i kommuner, almen praksis og på hospitaler. Dette er særligt vigtigt på demensområdet, fordi patienterne ikke selv kan kommunikere og navigere i sundhedsvæsenet på tværs af aktørerne.
Kompetencer på demensområdet
Vi håber også, at vi går en fremtid i møde, hvor alle, der arbejder med den direkte pleje og behandling af mennesker med demens i alle stadier, hvad enten det er i kommuner, almen praksis eller på hospitaler, har basal viden om demens.
For det kræver særlige kompetencer at kommunikere med mennesker med demens for at understøtte deres behov og ret til selvbestemmelse.
I den nye ’Strategi 2030’ for Nationalt Videnscenter for Demens fokuserer vi på opsporing og udredning, forebyggelse og tidlig indsats, sundhed og patientsikkerhed samt livet med demens.
Artiklen stammer fra årsmagasinet 2026, der udgives i forbindelse med videnscentrets store tværfaglige konference DemensDagene.