Ny Lancet-rapport viser, at forebyggelse betaler sig
Tidsskriftet Lancet har netop offentliggjort en rapport, der viser nye håbefulde resultater for forebyggelse af demens.
Statistisk set vil man kunne forebygge eller udsætte demens med næsten 50 % ved at håndtere 14 risikofaktorer, herunder to nye risikofaktorer højt kolesterol og ukorrigeret synstab.
Det har vist sig, at man allerede kan forebygge og håndtere risikofaktorerne fra barndommen og gennem hele livet – selv hos personer med høj genetisk risiko for at få en demenssygdom.
Den nye rapport fra Lancet giver 13 anbefalinger til, hvordan man selv – og samfundet som helhed – kan reducere risici, herunder forebygge og behandle høretab, synstab og depression, være mentalt og socialt aktiv gennem livet, bruge hovedbeskyttelse i forbindelse med kontaktsport, reducere højt kolesterol, diabetes, fedme og højt blodtryk samt nedsætte luftforurening.
Emner