Forbrug af antipsykotisk medicin til borgere med demens på plejehjem kan mindskes

Et af de 23 initiativer i den Nationale Demenshandlingsplan 2025, der kom i 2017, sigtede mod at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Trods den officielle målsætning om at mindske forbruget drastisk bliver rundt regnet hver femte borger med demenssygdom stadig behandlet med et antipsykotikum. 

Alvorlige bivirkninger

Behandling med antipsykotisk medicin er forbundet med risiko for alvorlige bivirkninger – ikke mindst for personer med demens. Medicinen giver øget risiko for fald, forvirring, nedsat appetit, hjertesygdom, apopleksi og øget dødelighed. Desuden er der risiko for, at man ikke opdager eller behandler en underliggende sygdom, der kan være den egentlige årsag til, at borgeren udviser psykiske eller adfærdsmæssige symptomer.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med både plejehjem og praktiserende læger. Formålet med tilsynet er blandt andet at afdække, hvor der kunne være behov for at styrke patientsikkerheden på tværs af sektorer. Endvidere ønsker man at understøtte læring på behandlingsstederne med henblik på at reducere forbruget af antipsykotisk medicin til borgere med demens.

Erfaringsopsamling

I 2023 og 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 94 sundhedsfaglige tilsyn vedrørende brugen af antipsykotisk medicin til borgere med demens på plejehjem samt 10 tilsyn i almen praksis. Resultater og observationer fra tilsynene er opsummeret i en erfaringsopsamling, der blandt andet viser, at plejehjem, der havde et tæt samarbejde med den behandlingsansvarlige læge, opnåede de bedste resultater med hensyn til at begrænse brugen af antipsykotisk medicin. 

Enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, overlæge Charlotte Hjort, siger om erfaringsopsamlingen: ”Hvis man vælger at behandle med antipsykotisk medicin, skal man lægge en plan for behandlingen, der tager højde for den enkelte patients behov og symptomer. Derefter skal der løbende tages stilling til, om behandlingen stadig er nødvendig, og hvor længe den skal fortsætte. Der er grund til at være særligt opmærksom ved sektorovergange, fx når en patient bliver sat i behandling af en vagtlæge eller på et sygehus. Her er der et ansvar hos både den behandlingsansvarlige læge og plejepersonalet for at sikre, at behandlingen ikke fortsætter længere end nødvendigt.” 

Tilsynet med brug af antipsykotisk medicin til borgere med demens fortsætter i 2025 med fokus på borgere i eget hjem, hvor medicinen bliver håndteret af hjemmeplejen.