Få styr på ernæring og demens med ny e-læring
Mennesker med demens får ofte problemer med vægttab, fejl- og underernæring og besvær med at synke (dysfagi). Det kan føre til nedsat trivsel, svækkelse og alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt, at sundhedspersonale, der møder mennesker med demens i deres arbejde, har viden om og redskaber til at håndtere det.
Det er baggrunden for, at Nationalt Videnscenter for Demens har udgivet e-læringskurset ABC Demens – ernæring.
Hvorfor er viden om ernæring og demens vigtig?
Demenssygdomme nedsætter evnen til at klare hverdagens opgaver. Udfordringerne afhænger af sygdomsstadiet og forværres derfor over tid.
Fejl- og underernæring kan give helbredsproblemer og øge risikoen for infektioner og fald, ligesom det kan forringe livskvaliteten, fordi kroppen mangler energi.
Hvad lærer man på e-læringskurset ABC Demens – ernæring?
I det nye kursus lærer du om at opspore og forebygge fejl- og underernæring hos mennesker med demens.
Du lærer om:
- forebyggelse og tidlig opsporing af ernæringsproblemer
- observation og håndtering af dysfagi
- mund- og tandsundhedens betydning for den rette ernæring
- tilrettelæggelse af det gode måltid og omgivelsernes betydning.
Kurset, der tager ca.1 time at gennemføre, består af en kort introduktionsfilm om ernæring og demens samt fire praksisnære cases.
I forbindelse med det nye e-læringskursus er der også udgivet en guide om ernæring.
Andre e-læringskurser med sundhedsfagligt tema
Det nye e-læringskursus om ernæring er det femte i rækken med et sundhedsfagligt tema. De andre sundhedsfaglige e-læringskurser er: