Superseniorer danner nye hjerneceller hele livet
Superseniorer (superagers) er personer fra 80-års alderen og opefter, hvis hjerner tilsyneladende er i stand til at modstå tidens tand. De er blandt andet karakteriseret ved at have en glimrende hukommelse på niveau med midaldrende personer. Ifølge et nyt studie begået af forskere fra bl.a. University of Illinois i Chicago spiller neurogenese en nøglerolle i bevarelsen af det kognitive funktionsniveau i alderdommen.
Forskerne analyserede vævsprøver indeholdende knap 356.000 hjerneceller høstet fra hippocampusområdet fra 38 afdøde personer. Hippocampus er en struktur i tindingelappen, der understøtter indlæring og hukommelse.
Deltagerne var delt op i fem undergrupper:
- Otte yngre personer (20-40-årige) med et alderssvarende kognitivt funktionsniveau.
- Otte personer i alderen 60 til 93 år med et alderssvarende kognitivt funktionsniveau.
- Seks ældre med begyndende sygdomsforandringer i hjernen.
- 10 patienter med Alzheimers sygdom.
- Seks superseniorer.
Stamceller i reserve
Neurogenese er en kompleks proces, der kontrolleres af epigenetiske ændringer, som enten undertrykker eller forstærker de netværk af gener, som regulerer differentieringen af celler. Neurogenese starter med, at neurale stamceller udvikler sig til forstadier til neuroner, såkaldte neuroblaster. Næste trin består i, at neuroblaster udvikler sig til små, umodne neuroner, såkaldte granuleneuroner. Et de gener, der blev opreguleret i neuroblaster og umodne neuroner hos superseniorer, koder for brain-derived neurotrophic factor (BDNF), som er vigtigt for neuronal overlevelse og synaptisk plasticitet.
Blandt ældre med begyndende sygdomsforandringer i hjernen og patienter med Alzheimers sygdom var neurogenesen gået mere eller mindre i stå. Begge grupper havde rigelige mængder af neurale stamceller i hippocampus, men relativt få neuroblaster og umodne neuroner. Til sammenligning havde gruppen af superseniorer ca. to en halv gang så mange nyfødte neuroner i hippocampus som udtryk for en mere aktiv neurogenese. De nye neuroner menes at fungere som en slags buffer eller neurogen reserve, der kompenserer for det alders- eller sygdomsrelaterede tab af hjerneceller. Den epigenetiske profil hos superseniorer var anderledes end profilen hos yngre voksne. Det indikerer, at neurogenese hos superseniorer udgør en slags reaktion på aldring snarere end en forsinket aldring.
Den høje forekomst af neurale stamceller i hippocampus blandt patienter med alzheimer har givet anledning til forsigtig optimisme blandt demenseksperter. Hvis man kan finde en metode til at aktivere reserven af neurale stamceller hos patienter med begyndende alzheimer og få dem til at danne umodne neuroner, kan det med tiden måske åbne for nye behandlingsmuligheder mod sygdommen.