Risikofaktorer for demens er udbredte i Danmark
En dansk-engelsk forskergruppe har undersøgt forekomsten af 16 potentielt modificerbare risikofaktorer for demens i den danske befolkning. Hvis vi arrangerer risikofaktorerne efter deres hyppighed, drejer det sig om:
- hypertension (57 %)
- infektioner diagnosticeret i hospitalsregi (52 %)
- forhøjet kolesterol i blodet (50 %)
- hjertekarsygdom (46 %)
- højt alkoholforbrug (27 %)
- lavt uddannelsesniveau (24 %)
- depression (21 %)
- rygning (20 %)
- høretab (17 %)
- svær overvægt (16 %)
- diabetes (14 %)
- fysisk inaktivitet (12 %)
- social isolation (12 %)
- traumatisk hjerneskade (5 %)
- søvnforstyrrelser (4 %)
- synsnedsættelse (2 %).
En risikofaktor kommer sjældent alene
Ud over at kortlægge hyppigheden af risikofaktorerne undersøgte forskerne også samspillet mellem faktorerne. Kun 5 % af befolkningen var helt fri for risikofaktorer, 12 % havde én risikofaktor, mens 82 % havde to eller flere samtidige risikofaktorer. De mest almindelige kombinationer af risikofaktorer omfattede de fire hyppigst forekommende faktorer (hypertension, infektioner, forhøjet kolesterol og hjertekarsygdom).
Baseret på den foreliggende viden om, hvordan risikofaktorerne er associeret med demens, blev de indplaceret i fire overordnede kategorier (clusters), og forekomsten af hver kategori i befolkningen blev kortlagt. Det drejer sig om:
- kardiometaboliske faktorer (hypertension, hjertekarsygdom, diabetes, forhøjet kolesterol, svær overvægt, rygning, højt alkoholforbrug, fysisk inaktivitet) 86 %
- immunrelaterede (infektioner) 51 %
- neuro-psykosociale faktorer (depression, høretab, synsnedsættelse, traumatisk hjerneskade, søvnforstyrrelser) 39 %
- kognitiv reserve (social isolation, lavt uddannelsesniveau) 29 %
Samlet set sås den højeste forekomst af risikofaktorer blandt mænd, blandt de ældste (fra 85-års alderen og opefter) og blandt borgere med et lavt uddannelsesniveau.
Flerstrenget forebyggelse
Resultaterne udgør en værdifuld baggrundsviden for prioritering af indsatser med henblik på at mindske risikoen for demens i befolkningen. Resultaterne understreger også, at forebyggende indsatser bør være flerstrengede – såkaldte multidomæneinterventioner.
Forebyggende indsatser mod demens bør ikke kun baseres på, hvor hyppigt risikofaktorerne forekommer, men også på, hvor stærke de er – det vil sige i hvor høj grad, de hver for sig øger risikoen for demens (relativ risiko). Forskergruppen arbejder aktuelt på et studie med fokus på styrken af risikofaktorerne – både hver for sig og deres indbyrdes samspil – for at få et mere komplet overblik over forebyggelsespotentialet for demens i Danmark.