Risikofaktorer for demens ændrer sig i livets løb
Det er veldokumenteret, at hypertension (forhøjet blodtryk), diabetes (sukkersyge) og rygning udgør væsentlige risikofaktorer for udvikling af demens. Den internationale ekspertgruppe, The Lancet Commission on dementia prevention, intervention and care, anslog i 2024, at hver af de tre risikofaktorer er ansvarlige for ca. 2 % af alle demenstilfælde på globalt plan svarende til, at sammenlagt 6 % af alle demenstilfælde kan tilskrives de tre faktorer.
Tilsvarende fandt et dansk studie i 2023, at hypertension er ansvarlig for 4 % af alle demenstilfælde, mens diabetes og rygning tegner sig for hver 2 %, svarende til, at sammenlagt 8 % af alle demenstilfælde i Danmark kan tilskrives de tre faktorer. Alle tre faktorer har betydning for hjerte-kar sundhed, eller kardiovaskulær sundhed, og kaldes derfor under ét for kardiovaskulære risikofaktorer.
En mulig svaghed ved de nævnte estimater er, at de ofte er baseret på data fra store udsnit af befolkningen – også kaldet data på populationsniveau – hvilket betyder, at der ikke tages højde for, at både forekomsten og effekten af risikofaktorer kan variere afhængigt af faktorer som alder, køn og genetik. Et nyt amerikansk studie har undersøgt forebyggelsespotentialet for demens knyttet til hypertension, diabetes og rygning i relation til deltagernes alder, køn og etnicitet samt deres arveligt betingede risiko for demens.
Det nye studie er baseret på data fra befolkningsundersøgelsen Atherosclerosis Risk in Communities Neurocognitive Study, der er gennemført i Mississippi, North Carolina, Minnesota og Maryland. Der indgik rundt regnet 26.800 personer i alderen 45-74 år i undersøgelsen, hvoraf 2.218 personer havde udviklet demens senest som 80-årige. Opfølgningsperioden var op til 33 år.
Godt for hjertet, godt for hjernen
De tre risikofaktorer spillede en betydelig rolle for udviklingen af demens. I aldersgruppen 45-54 år kunne 22 % af demenstilfældene tilskrives mindst én kardiovaskulær risikofaktor, i aldersgruppen 55-64 år steg andelen til 26 %, og i aldersgruppen 65-74 år kunne 44 % af demenstilfældene tilskrives mindst én af disse risikofaktorer.
I de yngre aldersgrupper var kardiovaskulære risikofaktorer ansvarlige for en større andel af demenstilfældene hos mænd end hos kvinder, men i de ældre aldersgrupper var det omvendt. Generelt sås en voksende betydning af hypertension og diabetes for demensrisiko med alderen, hvorimod betydningen af rygning for demensrisiko faldt med alderen. Kardiovaskulære risikofaktorer bidrog mere til demensrisikoen blandt personer med lav arvelig risiko for Alzheimers sygdom (personer uden en APOE ε4-allel, der er en genetisk risikovariant), end blandt personer med øget arvelig risiko (en eller to alleler). Denne forskel steg med alderen.
Resultaterne understreger den indenfor demensområdet gammelkendte sandhed, at ”det, der godt for hjertet, er også godt for hjernen”. Resultaterne støtter endvidere, at tidlig opsporing og behandling af kardiovaskulære risikofaktorer som hypertension, diabetes og rygning har gavnlige sundhedsmæssige effekter, der rækker ud over forebyggelse af hjertekarsygdom. Det understreger værdien af livsstilsinterventioner, der involverer for eksempel fysisk aktivitet, motion, vægtkontrol og rygestop, allerede midt i livet.