Ph.d.-forsvar 1. november: Demens og infektioner
Janet Janbek afhandling har to væsentlige konklusioner. Den første er, at ældre med demens har markant øget risiko for at få alvorlige infektioner, der medfører enten et ambulant besøg eller en indlæggelse på hospitalet. Studiet viser, at risikoen for at måtte opsøge et hospital med en infektion hele 50 procent større end for ældre uden demens.
Den anden væsentlige konklusion er, at infektioner kan være et tidligt varsel om demens. Helt op til fem år før, der stilles en demensdiagnose, får de kommende patienter med demens hyppigere infektioner end andre ældre. Dette er endnu en observation, som de praktiserende læger kan tage med i betragtning, hvis der er mistanke om demens.
Janet Janbek har i studiet undersøgt borgere, der er født i 1950 eller tidligere, i alt over 1,7 millioner borgere. De mennesker, der i undersøgelsesperioden fik diagnosticeret demens, blev sammenlignet på køn og alder med personer uden demens.
Bedømmelseskomité:
- Professor Michael Eriksen Benros, Department of Immunology and Microbiology, Københavns Universitet, (formand)
- Professor Kaare Christensen, forskningsleder, Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi, Syddansk Universitet,
- Professor Carol Brayne, Department of Public Health and Primary Care, University of Cambridge, UK
Vejledere:
- Gunhild Waldemar, professor, dr. med., Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet (hovedvejleder)
- Thomas Munk Laursen, professor, ph.d., Institut for Økonomi - Center for Registerforskning, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Alle er velkomne. Du finder begivenheden her.