Oskar Hoffmann McWilliam forsvarer sin ph.d.-afhandling

Oskar Hoffmann McWilliam fra Nationalt Videnscenter for Demens forsvarer sin ph.d.-afhandling ’Early Signs, Symptoms, and Biomarkers of Lewy Body Disease’.
Oskar Hoffmann McWilliam har som en del af sit ph.d.-projekt undersøgt, om uforklaret nedsat lugtesans kan bruges som en tidlig markør for Lewy body-sygdom. Her ses han med et duftprøvesæt, der blev brugt til undersøgelserne
Oskar Hoffmann McWilliam har som en del af sit ph.d.-projekt undersøgt, om uforklaret nedsat lugtesans kan bruges som en tidlig markør for Lewy body sygdom. Her ses han med et duftprøvesæt, der blev brugt til undersøgelserne.

Mandag den 16. marts kl. 14.00 forsvarer Oskar Hoffmann McWilliam sin ph.d.-afhandling Early Signs, Symptoms, and Biomarkers of Lewy Body Disease i Auditorium 93, Rigshospitalet, Blegdamsvej.

Projektet fokuserer på at finde tidlige tegn og biomarkører for Lewy body-sygdomme, herunder Parkinsons-sygdom og demens med Lewy bodies.

Baggrund og formål

Lewy body-sygdomme skyldes ophobning af fejlfoldet alfa-synuklein i kroppen, og denne mekanisme starter sandsynligvis mange år før de klassiske symptomer som bevægelsesforstyrrelser og kognitive ændringer. Et af de første symptomer menes at være nedsat lugtesans, som antages at starte op til 25 år, før man diagnosticeres med Parkinsons-sygdom eller demens med Lewy bodies (den anden hyppigste demenssygdom).

I projektet har Oskar Hoffmann McWilliam undersøgt, om patologisk alfa-synuklein kan påvises tidligt i forskellige biologiske prøver, og om uforklaret nedsat lugtesans kan fungere som en præmanifest model for Lewy body-sygdom.

Projektet består af to studier: 1) DISPLAY, som inkluderede patienter med demens med Lewy bodies eller Alzheimers sygdom. Denne del af projektet havde til formål at undersøge, om man kan bruge en ny biomarkør til at kende forskel på mennesker med demens med Lewy bodies og Alzheimers sygdom. 2) AROMA, som inkluderede personer med uforklaret nedsat lugtesans og kontroller med normal lugtesans. Dette studie havde til formål at undersøge tidlige stadier af Lewy body-sygdom.

Metode

Deltagerne gennemgik kliniske vurderinger og fik taget prøver af rygmarvsvæske, hud, lugteslimhinde, spyt og urin. Prøverne blev analyseret for selv-aggregerende alfa-synuklein ved hjælp af en ny metode kaldet seed amplification assay (SAA), og fundene blev korreleret med kliniske symptomer og risiko for præmanifest Parkinsons-sygdom.

Resultater og perspektiver

Fejlfoldet alfa-synuklein blev detekteret hos størstedelen af patienter med demens med Lewy bodies, hos næsten halvdelen af personer med nedsat lugtesans, enkelte personer med Alzheimers sygdom og meget sjældent hos kontroller. SAA viste høj nøjagtighed i rygmarvsvæske og hud, og for første gang blev patologisk alfa-synuklein detekteret i urin. 

Mange deltagere med nedsat lugtesans opfyldte kriterier for præmanifest Parkinsons-sygdom, hvilket understøtter muligheden for, at nedsat lugtesans er en relevant tidlig model for Lewy body-sygdom.

Projektet viser, at SAA-måling af alfa-synuklein er en lovende biomarkør, som kan forbedre tidlig diagnostik af klinisk demens med Lewy bodies samt udvide vores forståelse af de tidlige stadier af Lewy body-sygdomme. Dette kan forbedre muligheden for i fremtiden at udvælge personer til sygdomsmodificerende behandlinger og kliniske forsøg.

Bedømmelseskomité

  • Lars Pinborg, professor, overlæge, dr. med., Afd. For Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
  • Per Borghammer, professor, overlæge, ph.d., dr. med, Institut for klinisk medicin, PACE, Aarhus Universitet.
  • Sonia Gandhi, professor, MD, ph.d., MRC Senior Clinician Scientist, Senior Group Leader of the Neurodegeneration Biology Laboratory, Assistant Research Director at The Francis Crick Institut.

Vejledere

  • Kristian Steen Frederiksen, klinisk forskningslektor, ph.d., overlæge og leder af Klinisk Forskningsenhed, Nationalt Videnscenter for Demens, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
  • Gunhild Waldemar, MD, DMSc, professor, ph.d., overlæge og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
  • Steen Hasselbalch, professor, overlæge, dr. med., Nationalt Videnscenter for Demens, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.
  • Aušrinė Areškevičiūtė, MSc, ph.d., senior forsker, Dansk Referencecenter for Prionsygdomme, Afdeling for Patologi, Rigshospitalet.

Samarbejdspartnere

Dansk Referencecenter for Prionsygdomme, Afdeling for Patologi, Rigshospitalet.

  • Remarh Bsoul, forsker, Dansk Demensforskningscenter
  • Eva Løbner Lund, lektor, ph.d., Dansk Demensforskningscenter

Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet.

  • Christian von Buchwald, professor, dr. med.
  • Kasper Aanæs, lektor, ph.d.
  • Magne Bech, læge
  • Clara Pinborg, læge
  • Christian Korsgaard Pedersen, læge, ph.d. 
  • Ida Schlosshauer Brandt Andersen, læge

Neurologisk Afdeling, Verona Universitet hospital, Italien.

  • Gianluigi Zanusso, lektor, ph.d.
  • Matilde Bongiani, lektor, ph.d.
  • Erica Bronzanto, forsker

Økonomisk støtte

Tak for økonomisk støtte til Rigshospitalets Forskningspuljer, Alzheimer-forskningsfonden, Jasha Fonden, Kong Christian den Tiendes Fond, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Grosserer L. F. Foghts Fond, Harboefonden og Ellen Mørchs Fond.