Nem blodprøve har potentiale til tidlig diagnosticering af Alzheimers sygdom

Det såkaldte DROP-AD projekt er et multicenterstudie med mere end 300 deltagere, der bl.a. fik foretaget fingerprikblodprøver og almindelige veneblodprøver med henblik på at måle forekomsten af p-tau217, GFAP (glial fibrillary acidic protein) og NFL (neurofilament light), der er vigtige biomarkører for Alzheimers sygdom.

Studiet inkluderede 337 deltagere rekrutteret fra syv europæiske centre – herunder 24 fra Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, på Rigshospitalet. Det drejede sig om personer med intakt kognitivt funktionsniveau, patienter med mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse, MCI), demens forårsaget af alzheimer, demens forårsaget af andre sygdomme samt personer med Downs syndrom. I alt afleverede 304 deltagere både fingerprikblodprøver og almindelige veneblodprøver.

Minimalt invasiv prøve

Niveauet af p-tau217 i fingerprikprøverne udviste god overensstemmelse med standardblodprøver (Spearmans r = 0,74; p < ,001). Niveauerne af p-tau217 steg i takt med sværhedsgraden af sygdom og udviste også en pæn nøjagtighed ved forudsigelse af, om rygmarvsvæskebaserede biomarkører for Alzheimers sygdom var positive (areal under ROC-kurven = 0,86).

Nogle af fordelene ved fingerprikprøver sammenlignet med standardblodprøver er, at de er minimalt invasive, stiller færre krav til uddannelse af personale og anskaffelse af udstyr, ligesom de er billigere og lettere at håndtere efterfølgende. Fingerprikprøver kan fx tages hjemme hos patienten. Ifølge det aktuelle studie blev fingerprikprøver tolereret relativt godt af personer med Downs syndrom, hvor der ellers kan være udfordringer med at tage en veneblodprøve.

Forskerne bag studiet gør opmærksom på, at fingerprikprøver til opsporing af alzheimer endnu ikke er klar til klinisk brug. Det er således nødvendigt med yderligere metodeudvikling, standardisering og validering i større kohorter, før fingerprikprøver kan indgå i daglig klinisk praksis.