Mindre luftforurening kan give færre demenstilfælde

Luftforurening bidrager til ca. to millioner nye tilfælde af demens årligt på verdensplan ifølge en ny FN-rapport. Det svarer til ca. 19 % af alle nye, årlige demenstilfælde globalt. En effektiv indsats mod luftforurening forventes at kunne mindske antallet af nye demenstilfælde betydeligt.
Ifølge en ny FN-rapport bidrager luftforurening til ca. to millioner nye demenstilfælde på verdensplan om året. Det svarer til ca. 19 % af alle nye, årlige demenstilfælde globalt. Foto: Colourbox
Ifølge en ny FN-rapport bidrager luftforurening til ca. to millioner nye demenstilfælde på verdensplan om året. Det svarer til ca. 19 % af alle nye, årlige demenstilfælde globalt. Foto: Colourbox

En gruppe eksperter i epidemiologi og sundhedsøkonomi har regnet på de sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af luftforurening og klimaforandringer med særligt fokus på sygdomme som demens, hjerteanfald, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), diabetes, apopleksi og lungekræft. Resultaterne fremlægges i en rapport udarbejdet af UN Environment Programme (UNEP) og the Climate and Clean Air Coalition.

På verdensplan menes forurening med ultrafine partikler (PM2,5) at forårsage et sted mellem 1,6 og 2,3 millioner nye tilfælde af demens årligt svarende til ca. 19 % af alle nye demenstilfælde. 

Eksperterne estimerer, at en integreret, global indsats mod luftforurening ville kunne spare sammenlagt mellem 29 og 42 millioner demenstilfælde frem imod år 2050. Indsatsen omfatter 25 klimavenlige tiltag, herunder styrkelse af vedvarende energi og energieffektivitet, skrappere standarder for køretøjers emissioner og effektivitet samt udfasning af superforurenende stoffer som metan, sod og fluorkarbonforbindelser.

Samfundsøkonomisk gevinst

Ud over at forbedre folkesundheden og bidrage til at færre personer får demens og andre alvorlige sygdomme, forventes en investering i indsatser til begrænsning af luftforurening også at have en række positive samfundsøkonomiske effekter. Det vurderes således, at implementering af de 25 klimavenlige tiltag her og nu ville kunne generere økonomiske gevinster svarende til mellem to og fire procent af det globale bruttonationalprodukt inden år 2035. På længere sigt vil man kunne forvente yderligere økonomiske fordele.

Ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse er Danmark blandt de lande i Europa, der har det laveste niveau af ultrafine partikler. Danmarks årsmiddelværdi af ultrafine partikler (PM2,5) lå mellem 5 og 10 μg/m3 i 2023, hvilket er væsentligt lavere end fx i Italien og Østeuropa. 

Også andre typer luftforurening end ultrafine partikler menes at øge risikoen for at udvikle demens. Et studie fra 2023 estimerede fx, at ca. et ud af 1.000 tilfælde af demens i Danmark kan tilskrives eksponering for forurening med kvælstofdioxid (NO2).

Hvis man er interesseret i forekomsten af forskellige typer luftforurening i Danmark og andre lande, kan man gå ind på UNEPs World Environment Situation Room, der indeholder et interaktivt verdenskort med et væld af informationer om den globale fordeling af luftforurening.