Miljømæssige og sociale faktorer kan fremskynde hjernens aldring

Miljømæssige og sociale faktorer som forurening og social ulighed bidrager tilsyneladende mindst lige så meget til at fremskynde hjernes aldring som demenssygdomme. Stærkere indsatser mod negative miljømæssige og sociale faktorer kan måske spille en afgørende rolle for forebyggelse af demens.
Normalt forbindes fremskyndet aldring af hjernen med individuelle faktorer knyttet til helbred og livsstil, men ifølge et nyt studie kan miljømæssige og sociale faktorer have mindst lige så stor betydning. Foto: Colourbox
Normalt forbindes fremskyndet aldring af hjernen med individuelle faktorer knyttet til helbred og livsstil, men ifølge et nyt studie kan miljømæssige og sociale faktorer have mindst lige så stor betydning. Foto: Colourbox

Vi er vant til at forbinde fremskyndet aldring af hjernen med individuelle faktorer knyttet til helbred og livsstil, men ifølge et nyt internationalt studie kan miljømæssige og sociale faktorer have mindst lige så stor betydning. Begrebet exposom henviser til summen af miljømæssige og samfundsmæssige faktorer, der påvirker sundheden gennem hele livsforløbet. Mange tidligere studier har undersøgt sammenhængen mellem eksponering for diverse risikofaktorer og aldring af hjernen eller demens. Men studierne har typisk fokuseret på én eller nogle få risikofaktorer ad gangen, eller de har fokuseret på et enkelt land, hvilket begrænser forståelsen af risikofaktorernes samlede påvirkning i virkelighedens verden. 

Det nye studie integrerede et stor antal samtidige eksponeringer på tværs af lande og kontinenter for at afklare, hvordan miljøfaktorer interagerer og samlet set påvirker hjernens sundhedstilstand.

Eksposombyrden

Forskerne analyserede data fra 18.701 deltagere fra 34 lande, herunder nabolande som Sverige, Norge, Tyskland, Polen og Storbritannien, men ikke Danmark. Deltagerne bestod af raske personer og personer med neurokognitive sygdomstilstande som Alzheimers sygdom, mild cognitive impairment (MCI) eller frontotemporal demens. De konstruerede et estimat for hjernens alder på baggrund af bl.a. strukturel og funktionel MR-scanning, elektroencefalografi (EEG) og magnetoencefalografi (MEG). 

Forskerne undersøgte også 73 typer af eksponeringsvariable inden for hvert land, hvilket omfattede fysiske miljøfaktorer som forurening, lufttemperatur og adgangen til drikkevand og grønne områder samt sociale faktorer, herunder socioøkonomisk ulighed og variable knyttet til demokrati, ligestilling og retssikkerhed.

Eksponeringsvariablene blev kombineret i et fælles mål, den såkaldte eksposombyrde, der viste sig at være forbundet med en markant øget risiko for accelereret aldring af hjernen. Eksposombyrden var ansvarlig for 3,3 til 9,1 gange forhøjet risiko for accelereret aldring, hvilket oversteg effekterne af kliniske demensdiagnoser. Miljømæssige eksponeringsvariable, især forurening, mangel på grønne områder og ekstreme klimaforhold, var primært associeret med fremskyndet strukturel aldring af hjernen, bl.a. i limbiske og subkortikale områder. Sociale eksponeringsvariable, herunder lav socioøkonomisk status, mangel på demokratisk deltagelse og social ulighed, var især associeret med fremskyndet funktionel hjernealdring i frontotemporale og limbiske netværk.