Mange forsøg med nye lægemidler mod Alzheimers sygdom

Den amerikanske neurolog Jeffrey Cummings, der er tilknyttet University of Nevada, følger udviklingen af forsøgslægemidler tæt og udgiver hvert år en oversigtsartikel, der sammenfatter udviklingen på området siden sidst. Per 1. januar 2025 var der på globalt plan 182 igangværende kliniske forsøgsprojekter, der afprøvede 138 forskellige forsøgslægemidler. Til sammenligning var der i starten af 2024 164 kliniske forsøg i gang, der afprøvede 127 forsøgslægemidler. Samtidig er der sket en markant stigning i antallet af fase 1-forsøg. I starten af 2024 blev 25 nye lægemidler afprøvet i 26 fase 1-forsøg, hvilket i starten af 2025 var steget til 45 lægemidler i 48 fase 1-forsøg. Afprøvning af nye lægemidler er en langvarig proces, der strækker sig over flere faser. Fase 1 er den helt tidlige forsøgsfase, der ofte foregår i en mindre skala, mens fase 3 er den sidste forsøgsfase før en eventuel ansøgning om godkendelse.

Mangfoldige virkningsmekanismer

Alzheimer er en kompleks sygdom, der involverer flere forskellige biologiske sygdomsprocesser. Det afspejler sig i mangfoldigheden af virkningsmekanismer, som de nye forsøgslægemidler fokuserer på. Sammenlignet med sidste år er der relativt flere forsøgslægemidler, der retter sig mod tau-protein, beta-amyloid, receptorer for signalstoffer (neurotransmittere), hjernens blodkar, vækstfaktorer, hormoner og forbindelsen mellem tarmsystemet og hjernen (gut-brain axis). 

Til gengæld er der færre lægemidler, der retter sig mod synaptisk plasticitet, beskyttelse af nerveceller (neuroprotektion), apolipoprotein E (APOE) og andre fedtstoffer, regulering af døgnrytme, dannelse af nye nerveceller (neurogenese), betændelsesreaktioner (inflammation), protein homøostase (proteostase) og epigenetik. Blandt de dominerende lægemiddelgrupper er stadig midler mod beta-amyloid (18 %) og midler mod tau-protein (11 %).

Godt med genbrug

Selvom flertallet af lægemiddelkandidaterne er nyudviklede, spiller genbrug af kendte lægemidler udviklet til andre formål en vigtig rolle, idet cirka en tredjedel af lægemidlerne under afprøvning er genbrugte (repurposed). Biomarkører for Alzheimers sygdom får stadig større betydning i forbindelse med udvælgelse af forsøgsdeltagere og vurdering af effekten af behandlingen. De hyppigst anvendte biomarkører er MR-scanning, amyloid positron emissions tomografi (amyloid PET) og væskebaserede markører (blod, plasma, serum eller rygmarvsvæske) til måling af fx beta-amyloid eller tau. 

Afprøvning af nye lægemidler er en kostbar affære, og 62 % af de kliniske forsøg er finansieret af lægemiddelindustrien. Afprøvningen involverer et stort antal forsøgsdeltagere, der følges i måneder eller år. De igangværende kliniske forsøg involverer sammenlagt mere end 50.000 deltagere, hvoraf nogle er raske, asymptomatiske personer med øget risiko for alzheimer, mens andre har mild cognitive impairment (MCI) eller demens forårsaget af Alzheimers sygdom. Cirka to tredjedele af deltagerne er involveret i fase 3-forsøg. Det forventes, at 12 fase 3-forsøg med nye lægemidler kan afsluttes i løbet af 2025, hvoraf nogle forhåbentlig viser sig effektive mod alzheimer.