Mange demenstilfælde i Danmark kan forebygges

Forskning viser, at næsten hvert tredje tilfælde af demens i Danmark skyldes risikofaktorer, man selv kan påvirke. Fysisk inaktivitet og forhøjet blodtryk er nogle af de risikofaktorer, der har det største forebyggelsespotentiale.
Forskning fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at næsten hvert tredje tilfælde af demens i Danmark skyldes risikofaktorer, man selv kan påvirke. Foto: Colourbox
Forskning fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at næsten hvert tredje tilfælde af demens i Danmark skyldes risikofaktorer, man selv kan påvirke. Foto: Colourbox

International forskning viser, at ca. 45 % af alle demenstilfælde på verdensplan skyldes 14 risikofaktorer. Risikofaktorerne er modificerbare og kan altså potentielt ændres.

Globalt set er risikofaktorer som høretab, der ikke korrigeres med høreapparat, lavt uddannelsesniveau, rygning og depression forbundet med det største forebyggelsespotentiale. Men da den danske befolkning har en anden risikoprofil for demens, kan resultaterne ikke uden nærmere beregninger bruges til at sige noget om danskernes demensrisiko.

Studiet, der er lavet af forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens, er publiceret i det ansete fagtidsskrift Alzheimers & Dementia. Artiklen er blandt de 10 % mest læste artikler publiceret i tidsskriftet i 2023. Læs artiklen her.

At den danske risikoprofil adskiller sig fra den globale, skyldes blandt andet, at vi i Danmark har et relativt højt uddannelsesniveau, og at færre ryger sammenlignet med andre lande. Til gengæld har vi relativt mange, som lider af forhøjet blodtryk og svær overvægt, der også er risikofaktorer for demens.

”Hvis man sammenligner potentialet for forebyggelse af demens i Danmark med potentialet for forebyggelse på globalt plan, er der væsentlige forskelle knyttet til forekomsten af risikofaktorer. I Danmark er en relativt høj andel af ældrebefolkningen for lidt fysisk aktive, og der er relativt mange danskere, der lider af svær overvægt, diabetes eller for højt blodtryk,” forklarer Kasper Jørgensen, neuropsykologisk fagkonsulent og en af forskerne fra Nationalt Videnscenter for Demens, der står bag studiet.

Potentiale for forebyggelse i Danmark

I studiet kombinerede forskerne data om forekomsten af 12 ud af de 14 modificerbare risikofaktorer for demens i den danske befolkning med estimater af styrken af hver risikofaktor. Styrken af en risikofaktor fortæller, hvor meget vægt den skal tillægges. På den baggrund udarbejdede de et skræddersyet estimat for potentialet for demensforebyggelse i Danmark.

Estimatet viser, at fysisk inaktivitet, ukorrigeret høretab, forhøjet blodtryk og svær overvægt står for 64 % af det samlede forebyggelsespotentiale i Danmark. Risikofaktorer som luftforurening, et højt alkoholforbrug og traumatisk hjerneskade spiller ifølge estimatet en mindre rolle. Man skal dog være opmærksom på, at for meget alkohol og traumatisk hjerneskade i sig selv kan være direkte årsag til demens.

”Vores beregninger viser, at risikofaktorer som luftforurening, rygning, traumatisk hjerneskade og ukorrigeret høretab vægter lavere i den danske befolkning end globalt set, fordi relativt få er udsat for dem. Desuden er der et relativt højt uddannelsesniveau i den danske befolkning, hvilket nedsætter risikoen for demens,” uddyber Kasper Jørgensen, og fortsætter:

”Potentialet for forebyggelse af demens på globalt plan ligger omkring 45 %, men på grund af forskelle i forekomsten af risikofaktorer på tværs af lande ligger det samlede potentiale for forebyggelse af demens i Danmark på ca. 35 %.”

Reduktion af demenstilfælde

Forskerne har desuden beregnet, hvor mange demenstilfælde i den danske befolkning, der potentielt ville kunne undgås, hvis det var muligt at mindske forekomsten af de 12 risikofaktorer.

En reduktion på 10 % på tværs af risikofaktorerne vil ifølge beregningerne betyde ca. 1.700 færre demenstilfælde på langt sigt. 

En reduktion på 20 % vil betyde ca. 3.400 færre demenstilfælde på langt sigt.

De 12 risikofaktorer

De 12 modificerbare risikofaktorer for demens i prioriteret rækkefølge efter forebyggelsespotentialet i den danske befolkning:

  1. Fysisk inaktivitet (dvs. mindre end 150-300 min. pr. uge med moderat aktivitet, 75-150 min. pr. uge med intensiv aktivitet eller en tilsvarende kombination heraf)
  2. Ukorrigeret høretab (ren-tone tærskel >25 dB i bedste øre målt ved 2 og 4 kHz)
  3. Forhøjet blodtryk
  4. Svær overvægt (BMI ≥30)
  5. Tidligere eller nuværende depression
  6. Daglig rygning
  7. Diabetes (sukkersyge)
  8. Lavt uddannelsesniveau (ingen skolegang eller uddannelse ud over 9. klasse)
  9. Oplevelse af social isolation
  10. Traumatisk hjerneskade
  11. Et højt alkoholforbrug (>14 genstande pr. uge)
  12. Eksponering for luftforurening (årlig gennemsnitlig NO2 eksponering ≥40 μg/m3)

”Forebyggelsespotentialet for demens, som for Danmarks vedkommende altså ligger på ca. 35 %, skal forstås som en teoretisk øvre grænse, der forudsætter, at man eliminerer samtlige risikofaktorer. Det er selvsagt ikke realistisk, så i praksis ligger forebyggelsespotentialet væsentligt lavere,” slutter Kasper Jørgensen.