Livslang læring forbundet med lavere risiko for Alzheimers sygdom

Det at engagere sig i intellektuelt stimulerende aktiviteter såsom læsning, skrivning og sprogundervisning livet igennem er forbundet med nedsat risiko for senere udvikling af Alzheimers sygdom. Livslang læring ser også ud til at sænke tempoet i aldersbetinget kognitiv svækkelse. Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i det ansete medicinske fagtidsskrift Neurology. 

Der er tale om en befolkningsundersøgelse baseret på data fra the Rush Memory and Aging Project, som begyndte i 1997. Studiet inkluderede 1.939 indbyggere i den amerikanske delstat Illinois med en gennemsnitlig alder på knap 80 år, som ikke havde demens ved studiets start. Den gennemsnitlige opfølgningstid var 7,6 år.

Deltagerne udfyldte spørgeskemaer om kognitive aktiviteter og ressourcer i tre faser af deres liv. I den tidlige livsfase, op til 18-årsalderen, drejede det sig bl.a. om, hvor hyppigt de voksne læste højt for dem, hvor meget de selv læste, om adgangen til aviser og et atlas i hjemmet, samt hvorvidt de blev undervist i fremmedsprog i skolen. I den midterste livsfase handlede det om bl.a. indkomstniveau, abonnementer på aviser og blade, ordbøger i hjemmet, samt hvor hyppigt de gik på museum eller bibliotek. I den sene livsfase, fra 80-årsalderen og frem, drejede det sig om, hvor hyppigt de læste, skrev eller spillede spil, samt om den samlede indkomst fra pensionsmidler og andre indtægter. 

På baggrund af oplysningerne beregnede forskerne en slags samlet kognitiv stimulationsscore for hver deltager.

Forsinket sygdomsudvikling

I løbet af undersøgelsen udviklede 551 deltagere Alzheimers sygdom, og 719 deltagere udviklede mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse, MCI). Forskerne sammenlignede den tiendedel af deltagerne, der havde haft de mest kognitivt stimulerende levevilkår, med den tiendedel, der havde haft de mindst stimulerende vilkår. Blandt deltagerne i den øverste tiendedel udviklede 21% alzheimer, hvorimod hele 34 % udviklede alzheimer i den nederste tiendedel.

Efter statistisk justering for faktorer som alder, køn og uddannelse fandt forskerne, at kognitivt stimulerende levevilkår var forbundet med 38 % lavere risiko for Alzheimers sygdom og 36 % lavere risiko for MCI.

Den tiendedel af deltagerne, der var mest privilegerede med hensyn til kognitiv stimulering, udviklede i gennemsnit først Alzheimers sygdom som 94-årige sammenlignet med en gennemsnitsalder på 88 år blandt de mindst privilegerede. Det svarer til en forsinkelse i sygdomsudvikling på fem år. Desuden sås, at de mest privilegerede deltagere i gennemsnit først udviklede MCI som 85-årige, sammenlignet med 78 år for de mindst privilegerede, svarende til en forsinkelse i sygdomsudvikling på syv år.

Forskerne foretog obduktion af hjernen på 948 deltagere, der døde i løbet studiet. Der sås ingen sammenhæng mellem kognitivt stimulerende levevilkår og neuropatologiske tegn på Alzheimers sygdom såsom ophobning af amyloid- eller tau-protein. Men deltagere med et højt niveau af kognitiv stimulation var mindre påvirket af sygdomsforandringerne i hjernen i årene, før de døde.

Da der er tale om et observationsstudie, udgør det ikke et egentligt bevis på, at livslang læring mindsker risikoen for alzheimer. Studiet påviser blot, at der er en signifikant association mellem kognitiv stimulation og demensrisiko.