Kristian Steen Frederiksen udnævnt til professor
Kristian Steen Frederiksen er tiltrådt en stilling som klinisk professor i neurologi ved Københavns Universitet med særligt fokus på demenssygdomme. Han fortsætter samtidig som overlæge i Hukommelsesklinikken, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Neurocentret, på Rigshospitalet, hvor han også er leder af den kliniske forskningsenhed.
Her deler den nyudnævnte professor, hvad der driver ham, og hvilken forskel han ønsker at gøre på demensområdet.
Hvorfor valgte du i sin tid neurologien?
Under studiet forskede jeg inden for psykiatrien og blev fascineret af hjernen. Det føltes oplagt for mig at gå videre inden for neurologien med dens fokus på det kognitive og adfærdsmæssige område. Så mens jeg stadig studerende, kontaktede jeg Gunhild Waldemar, der er leder af Nationalt Videnscenter for Demens, som tilbød mig at lave en ph.d. Det gjorde kun neurologien mere interessant for mig, nu med fokus på demenssygdomme.
Hvorfor er demensområdet vigtigt?
Demenssygdomme rammer vigtige områder i livet, ikke mindst det relationelle. At kunne indgå i relationer med andre mennesker er afgørende for trivslen, og det at kunne huske er fx en del af en relation. På den måde ændrer en demenssygdom et menneskes plads i en relation, og det gør det ikke nemmere, at sygdommen kan være svær at forstå og derfor kan være svær at forholde sig til som pårørende og samfund.
Der er stadig meget på det biologiske plan, som vi ikke forstår ved demenssygdomme. Og der er et stykke vej endnu, før vi er der, hvor vores patienter ønsker, vi skal være – at kunne tilbyde effektiv behandling, der stopper sygdomsudviklingen.
Hvilken forskel håber du, at professoratet kan gøre?
Mit primære forskningsfokus er Alzheimers sygdom og Lewy body demens, og jeg håber, at min forskning kan være med til at udvikle diagnostiske redskaber, der gør os i stand til at opdage de tidlige sygdomstegn. I dag har over halvdelen af de patienter, der udredes i en hukommelsesklinik, allerede demens i moderat til svær grad og har derfor ikke modtaget den rette behandling og pleje i tide. Det vil jeg gerne være med til at ændre.
Jeg håber også, at min forskning kan føre til bedre behandling og bedre forståelse af de biologiske forandringer og for sygdommenes tidlige faser.
Hvad er dine ambitioner på demensområdet?
Der hersker stadig en del misforståelser vedrørende demenssygdomme, og hvad det vil sige at have demens – og der mangler viden om, at demenssygdomme er alvorlige og dødelige sygdomme i hjernen. Det vil jeg gerne bidrage til at ændre og på den måde sikre rettidig behandling og hjælp, også til de pårørende. Her spiller information om demenssygdomme en vigtig rolle, ligesom vi igennem forskningen kan vise, at det er vigtigt at få stillet en diagnose.
Jeg mener, det er et svigt, at så mange patienter først udredes langt henne i sygdomsforløbet, og der derfor er begrænsede muligheder for at hjælpe. Denne gruppe skal være mindre, og de skal derfor diagnosticeres tidligere. For at komme dertil er det afgørende, at vi gør brug af nye teknologier i form af fx digitale biomarkører og blodbaserede biomarkører, der kan forenkle udredningen og dermed forkorte udredningstiden. Dette er en skal-opgave, som jeg har en klar ambition om at bidrage til igennem min forskning.
Min helt store ambition på demensområdet er – ligesom patienternes – at der kommer en behandling, som kan bremse sygdomsudviklingen.
Videnscentrets kombinationen af forskning, patienter og undervisning
Hukommelsesklinikken er en del af Nationalt Videnscenter for Demens, hvor patientbehandling kombineres med forskning og landsdækkende vidensformidling og undervisning. Det er en unik kombination, hvor det ene ben afhænger af de andre.
Næsten alle vores patienter i Hukommelsesklinikken bidrager med fx blodprøver og data til forskningen, og uden dem ville vi ikke kunne lave den forskning, vi gør i dag. I flere af vores projekter deltager også patienter fra hele landet. Jeg håber, at det bliver en patientrettighed i hele sundhedsvæsnet, at man tilbydes at deltage i forskningsprojekter, fordi det er i alles interesse, ikke mindst i patienternes, at forskningen er repræsentativ.
Jeg ser frem til at medvirke til videreførelsen af det fantastiske arbejde, vi laver i Nationalt Videnscenter for Demens, og håber, at professoratet vil åbne for nye muligheder.
”Vi er i Nationalt Videnscenter for Demens meget glade for, at Kristian Steen Frederiksen tiltræder det nye professorat. Kristian bringer fremragende forskningskompetencer og et stærkt nationalt og internationalt netværk ind i stillingen. Med professoratet øges mulighederne for at styrke forskning og innovation om demens, der gavner både den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen, og som understøtter sundhedsreformen,” siger professor Gunhild Waldemar.