Kognitiv stimulationsterapi vinder frem som metode

En særlig spørgeteknik

Metoden bygger på en struktureret tilgang, der kombinerer forskellige aktiviteter for at stimulere flere kognitive funktioner samtidig, fx sprog, opmærksomhed og hukommelse. Og her er spørgeteknikken et centralt element: 

”Det skal være sjovt og må ikke føles som en eksamen, så fremfor at spørge til fakta, spørger man til holdninger og meninger. Der er ikke noget, der er rigtig/forkert, og det skaber tryghed og giver deltagerne en oplevelse af at slå til,” forklarer Karen Tannebæk om aktiviteterne i et CST-forløb. 

Hun fortæller også, at man strukturerer samtalerne ud fra deltagernes personlige interesser og baggrunde, og at man spørger ind til nutiden og ikke kun fortiden, da formålet er at vække nye associationer til live ved at reflektere over velkendte emner på nye måder:

”Taler man med en tidligere kok om hans arbejdsliv i gamle dage, så spørger man til, hvordan det mon er at være kok i dag, fx: ’Hvad synes du har forandret sig? Hvad, synes du, er det samme?’,” uddyber Karen Tannebæk.

Uddannelse som CST-gruppeleder

For at blive CST-gruppeleder og dermed kunne facilitere et CST-forløb for mennesker med demens kræver det et en-dagskursus, hvor man bliver undervist af certificerede CST-undervisere.

Nationalt Videnscenter for Demens har allerede uddannet mere end 650 gruppeledere og afholder flere CST-kurser end nogensinde før på grund af stigende efterspørgsel. 

”På CST-kurserne lærer kursisterne blandt andet at mestre metoden gennem rollespil, hvor vi træner dem i selve spørgeteknikken, men også i interaktion og relationsdannelse, som er afgørende for at kunne skabe et trygt rum,” fortæller Karen Tannebæk, der står i spidsen for kurserne sammen med uddannelseskonsulent Ulla Fejerskov, som også er fra Nationalt Videnscenter for Demens. 

Begge er certificerede CST-undervisere af forskeren bag metoden, Aimee Spector. 

Populært netværk og online idébank

Efter kurset har gruppelederne mulighed for at blive en del af et netværk, hvor de to gange om året mødes og udveksler erfaringer, både fysisk og online, for at gøre det tilgængeligt for alle, herunder deltagere fra Færøerne og Sverige. 

Ifølge Ulla Fejerskov, som har været med til at skabe netværket, hjælper det deltagerne med at holde gejsten og sikre at de fortsætter med at bruge metoden med høj kvalitet og engagement. 

”Vi oprettede faktisk netværket, fordi gruppelederne selv efterspurgte muligheden for løbende inspiration og sparring, som hjælper dem med at håndtere de udfordringer, de møder i praksis. Derfor er der også stor tilslutning til netværksmøderne, hvor de deler deres erfaringer med gode CST-materialer eller aktiviteter, men også får sparring på dilemmaer, som kan opstå i gruppelederrollen, fx hvordan man giver plads til alle i gruppen, hvis én taler meget,” fortæller Ulla Fejerskov.

Foruden netværket spiller praktiske værktøjer som en online idébank også en central rolle.

”Idébanken er et vigtigt supplement til netværket, fordi den altid er tilgængelig og gør det nemt at komme i gang. Den indeholder en masse materiale med konkrete forslag til aktiviteter og inspiration til sessionernes indhold, og så udvides den hele tiden med nye idéer fra de uddannede gruppeledere,” fortæller Ulla Fejerskov. 

Hun oplever generelt, at CST-gruppelederne er begejstrede for metoden. 

”Mange af de gruppeledere, vi har uddannet, fortæller, at de er rigtig glade for at arbejde med CST, dels fordi de kan mærke, at de har fået løftet deres faglighed, men også fordi de kan se, at de rent faktisk gør en forskel for deltagerne.”

Artiklen stammer fra årsmagasinet 2025, der blev udgivet i forbindelse med Nationalt Videnscenter for Demens' tværfaglige konference, DemensDagene.