Kan selv et lavt alkoholforbrug øge risikoen for demens?
Befolkningsundersøgelser af sammenhængen mellem alkoholforbrug og risiko for demens viser ret entydigt, at et højt alkoholforbrug på langt sigt øger risikoen for at udvikle demens. Med hensyn til risikoen forbundet med et lavt eller moderat alkoholforbrug er resultaterne blandede. Nogle studier finder, at et lavt eller moderat alkoholforbrug ikke har nogen sammenhæng med risiko for demens, mens andre studier finder, at et lavt eller moderat alkoholforbrug ligefrem er associeret med nedsat risiko for at udvikle demens. I mange studier er sammenhængen beskrevet som en U-formet kurve: let øget risiko ved et lavt alkoholforbrug, let nedsat risiko ved et moderat alkoholforbrug og tydeligt øget risiko ved et højt alkoholforbrug.
Observationsstudie
Et nyt britisk-amerikansk studie har undersøgt sammenhængen mellem alkoholforbrug og demensrisiko ved hjælp af to forskellige metoder: et observationsstudie og et mendelsk randomiseringsstudie. Sidstnævnte metode, der er opkaldt efter Gregor Mendel, anvender genetiske varianter til at undersøge sammenhængen mellem en risikofaktor og en sygdom. Et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) ville være at foretrække, men det er ikke altid muligt af etiske og praktiske årsager. Mendelsk randomisering udnytter i stedet den ’tilfældige’ fordeling af gener fra forældre til børn som en slags randomisering fra naturens hånd.
Observationsstudiet kombinerede data fra to store befolkningsundersøgelser: US Million Veteran Program og UK Biobank med til sammen mere end en halv million deltagere i alderen 56 til 72 år. I løbet af en gennemsnitlig opfølgning af fire års varighed udviklede 14.540 deltagere demens. Resultaterne understøtter den tidligere beskrevne U-formede sammenhæng mellem selvrapporteret alkoholforbrug og demens. Den laveste risiko sås blandt deltagere med et lavt alkoholforbrug (7-13 genstande per uge) eller et moderat forbrug (14-21 genstande). Den højeste risiko sås blandt deltagere med et højt alkoholforbrug (over 40 genstande), men også tidligere alkoholmisbrugere og deltagere, der aldrig drak alkohol, havde signifikant øget demensrisiko.
Mendelsk randomisering
Det mendelske randomiseringsstudie var baseret på data fra 45 store såkaldte genome-wide association (GWAS) studier med til sammen 2,4 millioner deltagere. I dette studiedesign sås ingen beskyttende virkning mod demens ved et lavt alkoholforbrug. Tværtimod sås, at demensrisikoen var støt stigende i takt med størrelsen af alkoholforbruget. De to studiedesign giver således delvis modsatrettede resultater, men det mendelske randomiseringsstudie er metodemæssigt set det stærkeste design, idet det mindsker risikoen for omvendt kausalitet og confounding. Ifølge forskernes beregninger kunne en halvering af forekomsten af alkoholmisbrug i befolkningen på langt sigt mindske forekomsten af demens med ca. 16 %.
Sundhedspolitiske tiltag, der sigter på at forebygge demens, bør derfor inkludere alkoholmisbrug som en væsentlig risikofaktor. Studiet er gennemført af forskere ved Oxford Universitet, Yale Universitet, og Cambridge Universitet.