Kan fysisk træning mindske risiko for kognitiv svækkelse?
Fysisk inaktivitet og hypertension (forhøjet blodtryk) udgør ifølge mange befolkningsundersøgelser to væsentlige risikofaktorer for udvikling af kognitiv svækkelse og demens. Et nyt amerikansk studie har undersøgt effekten af regelmæssig fysisk træning samt blodtryks- og kolesterolsænkende behandling på det kognitive funktionsniveau hos ældre. Deltagerne, der var i alderen 60 til 85 år, var uden demens ved studiets start, men de havde øget risiko for at udvikle demens på grund af hypertension, forekomst af demens i den nærmeste familie og/eller selvrapporteret subjektiv kognitiv svækkelse.
Der blev inkluderet 513 deltagere fra fire forskellige klinikker, som via lodtrækning blev fordelt i fire grupper, der modtog henholdsvis:
- fysisk træning
- blodtryks- og kolesterolsænkende behandling
- fysisk træning kombineret med blodtryks- og kolesterolsænkende behandling
- standardbehandling (kontrolgruppe)
Gruppe 1 gennemførte fysisk træning med moderat intensitet (aerob træning) to timer og 40 minutter om ugen. Gruppe 2 modtog medicinsk behandling med henblik på at sænke det systolisk blodtryk til mindre end 130 mm Hg (primært med losartan og amlopidin) samt kolesterolsænkende behandling hvis relevant.
Forsøget varede i to år og 480 deltagere blev inkluderet i den primære dataanalyse. Deltagernes kognitive funktionsniveau blev målt hvert halve år ved hjælp af to ret omfattende neuropsykologiske testbatterier (Preclinical Alzheimer Cognitive Composite og National Institutes of Health Toolbox Cognition Battery).
Bedre kondition, uændret kognition
Efter to år havde deltagerne, der gennemførte fysisk træning, opnået bedre kondition, og deltagerne, der modtog medicinsk behandling, havde fået lavere blodtryk og lavere LDL-kolesterol. Med hensyn til det kognitive funktionsniveau sås diskrete forbedringer i testscores i alle fire grupper i løbet af forsøgsperioden, men deltagerne i de tre interventionsgrupper klarede sig ikke signifikant bedre end kontrolgruppen. Forskerne kunne derfor konkludere, at både fysisk træning og medicinsk behandling har gavnlige effekter på det fysiske funktionsniveau og helbred, men ingen påviselig effekt på det kognitive funktionsniveau.
Resultaterne står i kontrast til tidligere interventionsstudier – fx the Finnish Geriatric Intervention Study to Prevent Cognitive Impairment and Disability (FINGER) eller the US Study to Protect Brain Health Through Lifestyle Intervention to Reduce Risk (US POINTER) - der fandt, at interventioner, der kombinerer bl.a. fysisk træning med behandling af kardiovaskulære risikofaktorer, kan have en beskyttende virkning mod kognitiv svækkelse. Der er imidlertid også en håndfuld interventionsstudier, der i lighed med det aktuelle studie ikke finder nogen beskyttende effekt af hverken fysisk træning eller blodtryks- og kolesterolsænkende behandling imod kognitiv svækkelse.