Høretab knyttet til mindre hjernevolumen og øget risiko for demens
En amerikansk forskergruppe har analyseret data fra en stor befolkningsundersøgelse, the Framingham Heart Study, hvor et udsnit af deltagerne fik hørelsen undersøgt med pure-tone audiometri. Baseret på gennemsnittet af målinger fra det bedste øre blev hørelsen kategoriseret som enten normal (0-16 dB), diskret forringet (16-26 dB), let forringet (26-40 dB) eller moderat/alvorligt forringet (> 40 dB).
Deltagerne blev opdelt i to delvist overlappende grupper. Gruppe 1 bestod af 1.656 deltagere med en gennemsnitlig alder på 58 år, som fik foretaget MR-scanning af hjernen for at måle dens samlede størrelse, størrelsen af hippocampus og volumen af forandringer (hyperintensiteter) i hjernens hvide substans. Deltagerne fik endvidere foretaget testning af hukommelse, mentale styringsfunktioner og globalt kognitivt funktionsniveau i forbindelse med opfølgning i perioden 1998 til 2008.
Gruppe 2 bestod af 935 deltagere fra 60-årsalderen og opefter (gennemsnitsalder 68 år), som blev fulgt i op til 15 år for at registrere, hvor mange der udviklede demens. Deltagerne fik målt ændringer i hjernevolumen ved hjælp af MR-scanning og gennemgik kognitiv testning. Desuden blev forekomsten af nye demenstilfælde i gruppen talt op.
Forandringer i hjernens hvide substans
Der sås en signifikant lineær sammenhæng mellem høretab og størrelsen af forandringer i hjernens hvide substans, hvilket er tegn på sygdom i hjernens vaskulære system. Deltagere med høretab i diskret grad eller værre havde mere udtalt forøgelse af hvid substansforandringer end deltagere med normal hørelse. Endvidere havde deltagere med høretab i let grad eller værre en signifikant mindre samlet hjernevolumen. Forværring af høretab over tid var associeret med en hurtigere forringelse af mentale styringsfunktioner, og deltagere med høretab i let grad eller værre havde en signifikant accelereret forværring.
I løbet af den 15-årige opfølgningsperiode udviklede 118 af deltagerne i gruppe 2 demens svarende til 13 % af gruppen, hvoraf tre fjerdedele fik Alzheimers sygdom. Deltagere med høretab i diskret grad eller værre havde ca. 71 % øget risiko for demens sammenlignet med deltagere med normal hørelse (hazard ratio 1,71). Deltagere, der både havde høretab og var bærere af en genetisk risikovariant for Alzheimers sygdom (APOE ε4 allelen), havde en næsten tre gange forøget risiko for at udvikle demens (hazard ratio 2,9).
Årsag eller virkning?
Til gengæld så brug af høreapparat ud til at afbøde den øgede demensrisiko. Deltagere med høretab i diskret grad eller værre, som ikke anvendte høreapparat, havde signifikant øget risiko for demens (hazard ratio 1,72), mens deltagere, der brugte høreapparat, kun havde en mindre, ikke-signifikant øget risiko. Sammenhængen mellem brug af høreapparat og demensrisiko sås tydeligst blandt bærere af genvarianten APOE ε4.
Da der er tale om et observationsstudie, kan man ikke med sikkerhed fastslå en årsagssammenhæng mellem høretab, tab af hjernevolumen og risiko for demens. Sammenhængen er reel nok, men hvad der kommer først er vanskeligt at vurdere. Ifølge forskerne, der bl.a. er tilknyttet University of Texas Health Science Center i San Antonio, Texas, tyder sammenhængen mellem høretab og accelereret ophobning af hvide substansforandringer på vaskulær hjernesygdom som en mulig forbindelse mellem høretab og kognitiv svækkelse, men andre potentielle sammenhænge mangler stadig at blive undersøgt. De vurderer, at studiet understreger vigtigheden af ikke kun at forstå høretab som et problem i forhold til livskvalitet, men også som en vigtig faktor for at bevare hjernens sundhed og mindske risikoen for demens.