Frederikke Kragh Clemmensen forsvarer sin ph.d.-afhandling

Frederikke Kragh Clemmensen fra Nationalt Videnscenter for Demens forsvarer sin ph.d.-afhandling ’Plasma biomarkers in Alzheimer’s disease – variability, prognostic and disease tracking abilities’.
I sit ph.d.-projekt har læge Frederikke Kragh Clemmensen fra Nationalt Videnscenter for Demens undersøgt blodbaserede biomarkører for Alzheimers sygdom
I sit ph.d.-projekt har læge Frederikke Kragh Clemmensen fra Nationalt Videnscenter for Demens undersøgt blodbaserede biomarkører for Alzheimers sygdom.

Mandag den 23. februar kl. 14.00 i Auditorium 2 på Rigshospitalet forsvarer læge Frederikke Kragh Clemmensen sin ph.d.-afhandling Plasma biomarkers in Alzheimer’s disease – variability, prognostic and disease tracking abilities.

I sit ph.d.-projekt har Frederikke undersøgt blodbaserede biomarkører for Alzheimers sygdom.   Blodbaserede biomarkører er målinger af specifikke proteiner i blodet, som afspejler centrale sygdomsprocesser i hjernen ved Alzheimers sygdom. 

Indtil for nylig var det kun muligt at foretage målinger af biomarkører ved hjælp af hjerneskanninger eller analyse af cerebrospinalvæske, som er både invasive og omkostningstunge undersøgelser, der typisk kun kan udføres på specialiserede udredningsenheder. De blodbaserede biomarkører åbner derfor for helt nye muligheder for at undersøge og følge patienter med demenssygdomme ved hjælp af biologiske mål.

Formålet med ph.d.-projektet var at undersøge, om blodbaserede biomarkører kan bruges til at forudsige og følge sygdomsudviklingen hos patienter med let kognitiv svækkelse eller demens forårsaget af Alzheimers sygdom. For at kunne vurdere om ændringer i biomarkørniveauer over tid er klinisk relevante, er det afgørende først at forstå de naturlige, fysiologiske udsving i biomarkørerne.

For at belyse dette har Frederikke indsamlet blodprøver fra patienter tilknyttet Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet. Nogle patienter fik gentagne blodprøvemålinger over en måned, mens andre blev fulgt i flere år. I det longitudinelle studie blev ændringer i de blodbaserede biomarkører sammenholdt med ændringer i patienternes kognitive og funktionelle niveau samt med strukturelle og funktionelle ændringer i hjernen målt ved hjerneskanninger.

Projektets resultater viser, at blodbaserede biomarkører kan variere betydeligt ved gentagne målinger over kort tid. En vis måleusikkerhed kan ikke undgås, men faktorer som nyrefunktion og BMI påvirker muligvis biomarkørniveauerne i blodet. Projektet har desuden identificeret metoder, der muligvis kan reducere disse udsving og dermed øge den kliniske stabilitet af målingerne.

Det longitudinelle studie fandt, at niveauet af NfL, som afspejler nedbrydning af hjerneceller, ved baseline kunne forudsige op til to års kognitiv og funktionel forværring. Hos patienter, der i løbet af opfølgningsperioden progredierede til mere alvorlige demensstadier, sås desuden en stejlere stigning i p-tau217, der afspejler ophobning af Alzheimers-relaterede proteiner i hjernen, når man sammenligner med klinisk stabile patienter.

Resultaterne fra ph.d.-projektet udgør et vigtigt skridt på vejen mod fremtidig implementering af blodbaserede biomarkører for Alzheimers sygdom i den kliniske hverdag. Udviklingen af robuste, blodbaserede biomarkører kan understøtte behandlingsvalg, muliggøre individualiseret prognostisk rådgivning og bidrage til en mere effektiv anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer.

Bedømmelseskomité

Ruth Frikke-Schmidt, professor, cheflæge, dr. med., ph.d., DMSci, Afdeling for Klinisk Biokemi, Københavns Universitetshospital - Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet (formand for bedømmelseskomitéen).

Charlotte Teunissen, professor, ph.d., Department of Clinical Chemistry, Amsterdam University Medical Centre, Amsterdam, Netherlands.

Sebastian Palmqvist, lektor, læge ph.d., Clinical Memory Research Unit, Department of Clinical Sciences, Malmö, Lund University, Sweden.

Vejledere

Kristian Steen Frederiksen, klinisk forskningslektor, ph.d., overlæge og leder af Klinisk Forskningsenhed, Nationalt Videnscenter for Demens, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. 

Steen Hasselbalch, professor, overlæge, dr. med., Nationalt Videnscenter for Demens, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. 

Anja Hviid Simonsen, Msc. Pharm., ph.d., Nationalt Videnscenter for Demens, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet.

Samarbejdspartnere

Ian Law, professor, overlæge, dr. med., Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Københavns Universitetshospital – Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet.

Otto Mølby Henriksen, overlæge, ph.d., Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Københavns Universitetshospital – Rigshospitalet.

Ulrich Lindberg, MSc., ph.d., Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Københavns Universitetshospital – Rigshospitalet.

Henrik Zetterberg, professor, Department of Psychiatry and Neurochemistry, Institute of Neuroscience and Physiology, University of Gothenburg og Clinical Neurochemistry Laboratory, Sahlgrenska University Hospital, Mölndal, Sweden.

Kaj Blennow, professor, Department of Psychiatry and Neurochemistry, Institute of Neuroscience and Physiology, University of Gothenburg og Clinical Neurochemistry Laboratory, Sahlgrenska University Hospital, Mölndal, Sweden.

Andrea L. Benedet, Msc., ph.d., Department of Psychiatry and Neurochemistry, Institute of Neuroscience and Physiology, University of Gothenburg.

Fernando Gonzalez-Ortiz, MD ph.d., Department of Psychiatry and Neurochemistry, Institute of Neuroscience and Physiology, University of Gothenburg.

Økonomisk støtte

Tak for økonomisk støtte til Michaelsen Fonden, M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens Fonden, Rigshospitalets Forskningspuljer, Alzheimer-forskningsfonden, A.P. Møller Fonden, Direktør Emil C. Hertz og hustru Inger Hertz’ Fond og Familien Hede Nielsens Fond.