Forslag til opdatering af diagnosekriterier for vaskulær demens
Vaskulær demens udgør – efter Alzheimers sygdom – den næst hyppigste demenssygdom og tegner sig for omkring 15-20 % af alle demenstilfælde. Eksperterne vurderer, at op til 75 % af personer med demens kan opleve kognitiv og funktionsmæssig tilbagegang relateret til cerebrovaskulær sygdom.
Der har i tidens løb været formuleret flere forskellige diagnosekriterier for vaskulær demens, men siden 2014 har de såkaldte VasCog-1-kriterier opnået stor udbredelse. Ifølge et studie fra 2019 er VasCog-1-kriterierne i vidt omfang i overensstemmelse med de amerikanske DSM-5 kriterier for ’vaskulær neurokognitiv lidelse’, hvilket er DSM-5-betegnelsen for vaskulær demens.
Men på grund af den stadige udvikling inden for billeddiagnostik, biomarkører og andre parakliniske teknikker er der behov for en opdatering af diagnosekriterierne. Det nye forslag støttes af World Stroke Organization (WSO), hvilket har givet anledning til navnet VasCog-2-WSO.
Forslaget til de opdaterede kriterier blev udviklet ved hjælp af en såkaldt Delphi-proces, der er en online rundspørge blandt eksperter med henblik på at opnå konsensus. Processen, der løb af stablen i 2023, omfattede mindst tre runder af online surveys, som blev udsendt til 70 eksperter i form af neurologer, psykiatere, epidemiologer og geriatere. Hver runde krævede mindst 75 % enighed blandt deltagerne.
Vaskulær MCI
VasCog-2-WSO skelner mellem to niveauer af vaskulært betinget kognitiv svækkelse svarende til ’vaskulær MCI’ (mild cognitive impairment), hvor patientens praktiske funktionsniveau er stort set bevaret, og ’vaskulær demens’, hvor patienten ikke længere er fuldt selvhjulpen i hverdagen. Desuden opererer kriterierne med kategorien ’præklinisk / i risiko for vaskulært betinget kognitiv svækkelse’, hvor der foreligger billeddiagnostisk dokumentation for cerebrovaskulær sygdom, men hvor personen (endnu) ikke oplever nogen kognitive problemer.
De nye diagnosekriterier skal nu valideres i longitudinelle undersøgelser med henblik på at afklare deres kliniske nytteværdi i praksis.