Forskning i demensdiagnostik på tværs af kulturer
Tidligere forskning viser, at personer, der har en anden sproglig eller kulturel baggrund, en kort eller slet ingen uddannelse eller flere samtidige somatiske sygdomme, i højere grad bliver overset eller fejldiagnosticeret, og at de møder flere barrierer i demensudredningen i forhold til andre.
Dette har inspireret neuropsykolog og ph.d.-studerende Daniel Kjærgaard, som har dedikeret sit ph.d.-projekt til at mindske uligheden inden for demensudredningen.
”Mange af de diagnostiske redskaber er udviklet og valideret i vestlige og højtuddannede grupper, hvilket i praksis kan give fejl i udredningen af visse patientgrupper. Alle er forskellige, kommer med forskellige baggrunde og har sommetider flere sygdomme på samme tid. Derfor er vi nødt til at vide, om de metoder, vi bruger, rent faktisk tager højde for de faktorer, de skal,” fortæller han.
Når testen ikke passer til patienten
I en tidligere ansættelse som neuropsykolog på Frederiksberg og Bispebjerg Hospital oplevede Daniel Kjærgaard gentagne gange at mangle fyldestgørende diagnostiske redskaber.
“Jeg har flere gange siddet med en patient og være oprigtigt i tvivl, om et resultat skyldtes kognitiv svækkelse, eller om det blot var fordi, testen byggede på sproglige og kulturelle referencer, som patienten simpelthen ikke havde,” fortæller han.
Daniel Kjærgaard beskriver blandt andet en episode, hvor undersøgelsen foregik på engelsk, fordi der manglede en tolk. Her skulle patienten beskrive en række billeder, som var tæt knyttet til europæisk kultur, og testresultatet var derfor tvivlsomt.
“Når en patient ikke kan beskrive noget, der er meget dansk, skyldes det så en demenssygdom eller blot kultur? Det er et problem, når redskaberne ikke kan skelne, for hvor fair er vores system, hvis testene ikke repræsenterer den befolkning, vi undersøger?” Den udfordring blev afgørende for Daniel Kjærgaards forskning.
Ny test udvisker biases
En af de metoder, Daniel Kjærgaard forsker i, er den nyere kognitive screeningstest MCE (Multicultural Cognitive Examination).
MCE er udviklet af neuropsykolog Rune Nielsen, der også er forsker ved Nationalt Videnscenter for Demens. Denne test er udviklet som et alternativ til de gængse kognitive tests MMSE (Mini Mental State Examination) og ACE (Addenbrooke’s Cognitive Examination), men ifølge Daniel Kjærgaard har den et enormt potentiale til at supplere eller erstatte de klassiske tests og til at blive mere internationalt udbredt.
”Der er mange elementer i de klassiske tests, som stiller visse grupper dårligere, fordi de indeholder sproglige, kulturelle og uddannelsesmæssige biases. Blandt andet stiller testene krav til hovedregning og til at kunne huske ord på dansk. Vi vil gerne teste kognition, og her er MCE et stærkt redskab for alle, uanset baggrund,” fortæller han.
MCE består af flere delprøver, herunder test af hukommelse samt sproglige og visuelle færdigheder.
”Ved ordmobilisering er det fx uhensigtsmæssigt, hvis patienterne skal nævne ord, der starter med F, for det bogstav findes ikke på alle sprog. Med MCE skal de i stedet nævne ting, der findes i hele verden, så som varer i et supermarked, og de må svare på det sprog, de ønsker,” forklarer Daniel Kjærgaard.
En god nyhed
I sit ph.d.-projekt har Daniel Kjærgaard analyseret data fra 1.449 patienter og kontrolpersoner, som er født i 63 forskellige lande. Studiet viser, at MCE-testen kan identificere kognitiv svækkelse, og at resultaterne ikke er påvirket af hverken køn eller oprindelsesland. De faktorer, der primært påvirker resultatet, er alder og uddannelsesniveau.
Det er ifølge Daniel Kjærgaard godt nyt:
“Det er faktisk et rigtig positivt fund, fordi vi nemt kan korrigere for alder og uddannelse, hvis vi har et ordentligt normmateriale, ligesom vi gør med andre kognitive tests. Det giver mulighed for at sammenligne patientens score med referenceværdier for personer med tilsvarende alder og uddannelse, hvilket øger præcisionen af den kliniske vurdering,” forklarer han og tilføjer:
“Mit håb er, at MCE ikke kun bliver brugt, når man er i tvivl på grund af kulturelle eller sproglige barrierer, men at den bliver den nye standard, for resultaterne peger på, at testen er fair for alle og derfor kan bruges meget bredere.”
Dette er et uddrag af en artikel bragt i Nationalt Videnscenter for Demens' årsmagasin 2026. Artiklen kan læses i sin fulde længde her, hvor du også kan se årsmagasiner fra tidligere år.