Er forekomsten af demens blandt yngre på vej op?
En gruppe kinesiske forskere har ved hjælp af data fra the Global Burden of Diseases (GBD) Study 2021 undersøgt forekomsten af demens blandt ”yngre” – det vil sige personer yngre end 65 år – i perioden fra 1990 til 2021 svarende til mere end tre årtier. GBD sammenfatter nationale og regionale rapporter og publikationer inden for sundhedsområdet. Forekomsten af sygdom beskrives ved hjælp af begreberne prævalens, som angiver andelen af personer, der har sygdommen på et givent tidspunkt, og incidens, der er et mål for, hvor mange nye sygdomstilfælde der opstår i en given periode.
Stigende prævalens og incidens
Globalt steg prævalensraten for tidligt indsættende demens fra 93,39 per 100.000 personer i 1990 til 96,09 per 100.000 personer i 2021 svarende til en stigning på i alt 2,9 % eller ca. 0,09 % per år. I samme periode steg incidensraten for tidligt indsættende demens fra 16,24 til 17,16 per 100.000 personer svarende til en stigning på i alt 5,6 % eller ca. 0,17 % per år. Stigningen i prævalens- og incidensrater sås især i lande med et højt eller middelhøjt indkomstniveau.
Forekomsten af dødsfald som følge af demens blandt yngre steg fra 0,89 til 0,91 pr. 100.000 personer i perioden fra 1990 til 2021, mens antallet af disability adjusted life years (DALYs) – det vil sige tabte sygdomsjusterede leveår – voksede fra 45,6 til 46,8 pr. 100.000 personer. Stigningen i dødelighed og DALYs sås især i lande med et lavere indkomstniveau.
Aftagende kønsforskelle
Kvinder havde generelt højere prævalens, incidens, dødelighed og DALYs end mænd, men i løbet af studieperioden sås en aftagende tendens i kønsforskelle. De primære risikofaktorer for tidligt indsættende demens var rygning, overvægt (defineret ved et højt body-mass index) og høj glukosekoncentration i blodet (hyperglykæmi), hvilket er et udtryk for diabetes eller forstadier til diabetes.
Da analyserne er baseret på modellering af registerdata på tværs af mere end 200 lande og regioner, er det vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad resultaterne afspejler en reel stigning i forekomsten af demens blandt yngre. Umiddelbart kunne man forvente en jævn stigning i prævalens- og incidensrater hen over årene, men sådan ser udviklingen ikke ud. Både prævalens- og incidensrater stiger fra 1990 til 2015 for derefter at falde lidt frem mod 2019. Fra 2019 til 2021 ses en relativt brat stigning i prævalensrater samtidigt med et brat fald i incidensrater. Det er uvist, hvad udsvingene skyldes, men en del af forklaringen kunne være ændringer i måden, hvorpå man diagnosticerer og registrerer tidligt indsættende demens.