Den historiske udvikling i diagnosticeringsrater for demens

Forskere fra The Interdisciplinary Centre on Population Dynamics på Syddansk Universitet har undersøgt forekomsten af nye demenstilfælde (incidens) i den danske befolkning. Studiet var baseret på registerdata fra perioden 1986 til 2023 for personer fra 50-års alderen og opefter svarende til fødselsårgangene fra 1886 til 1973. Det store datamateriale, der strækker sig over 88 fødselskohorter, gav mulighed for at se på forekomsten af nye demenstilfælde i forhold til tre forskellige kriterier: alder, historisk periode inden for intervallet 1986 til 2023 samt fødselsårgang eller -kohorte.

Alder

Med hensyn til alder fandt forskerne ikke overraskende, at risikoen for at få en demensdiagnose voksede eksponentielt med alderen. Risikoen toppede omkring 90-års alderen efterfulgt af et relativt fald, hvilket dog næppe betyder, at risikoen for demens reelt falder hos de allerældste. Tallene afspejler snarere gældende praksis for diagnosticering – det vil sige, at man er mindre vedholdende med at diagnosticere demens hos meget gamle mennesker, der ofte har mange andre samtidige helbredsmæssige udfordringer.

Historisk periode

Vedrørende historisk periode fandt forskerne, at diagnosticeringsraten steg markant i slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne. Det falder sammen med, at lægemidler mod demens i form af kolinesterasehæmmere og memantin blev godkendt til det danske marked. Den øgede diagnosticering afspejler således snarere diagnosticeringspraksis (case detection) end en reel stigning i forekomsten af demens. I løbet af 2010’erne sås jævnt faldende diagnosticeringsrater, hvilket eventuelt hænger sammen med, at diagnosticeringspraksis fandt et mere stabilt leje.

Fødselsårgang

Med hensyn til fødselsårgang sås, at ’yngre’ kohorter – det vil sige årgange født tættere på nutiden – havde lavere forekomst af demens sammenlignet med ’ældre’ kohorter (årgange født længere tilbage i tiden) i tilsvarende aldre. Det afspejler sandsynligvis, at ældrebefolkningen generelt er blevet sundere og bedre uddannet, jo tættere vi kommer på nutiden. For eksempel kan kardiovaskulær sundhed og rygning påvirke risikoen for demens. De højeste diagnosticeringsrater sås i fødselsårgangene 1920 til 1950, hvorefter der var et fald frem mod 1970’erne.

Forskerne fremhæver, at selvom den samlede forekomst (prævalens) af demens var højere blandt kvinder, så var forskellen i incidensrater for kvinder og mænd relativt beskeden. Det tyder på, at den højere demensbyrde blandt kvinder afspejler længere forventet levetid snarere end biologiske eller kønsrollebestemte forskelle.