Alvorlige infektioner knyttet til øget risiko for demens

En gruppe forskere fra bl.a. Helsinki Universitet har ved hjælp af landsdækkende finske registerdata fulgt mere end 62.000 personer fra 65-års alderen og opefter, som blev diagnosticeret med demens i perioden 2017 til 2020. Endvidere blev knap 313.000 alders- og kønsmatchede kontrolpersoner uden demens inkluderet i studiet.

Tidligere forskning – herunder danske studier – har påvist, at alvorlige infektioner er associeret med øget risiko for demens, men infektioner forekommer ofte sideløbende med andre sygdomme, der kan komplicere sammenhængen. I det aktuelle studie identificerede forskerne 29 forskellige sygdomme, herunder urinvejsinfektioner og andre bakterielle infektioner, som i op til 21 år før demensdiagnosen var forbundet med en øget risiko for at udvikle demens.

Selvstændig risikofaktor

Mange af sygdommene var indbyrdes forbundne på kryds og tværs, men når forskerne tog højde for andre sygdomme, der øger risikoen for demens, forblev sammenhængen mellem infektioner og demensrisiko omtrent uændret. Det tyder på, at sammenhængen mellem infektioner og demensrisiko ikke kan forklares med andre samtidige sygdomme. Infektionerne blev i gennemsnit diagnosticeret 5–6 år før demenssygdommen. Resultaterne tyder på, at alvorlige infektioner kan fremskynde en eventuel kognitiv svækkelse, der allerede er under udvikling. 

Da der er tale om et registerstudie, det vil sige et observationsstudie, udgør det ikke i sig selv nogen stærk evidens for, at infektioner øger risikoen for demens. En afklaring af om bedre forebyggelse af infektioner kan reducere forekomsten af demens ville forudsætte, at man gennemfører et randomiseret klinisk forsøg.