Almen praksis får ny rolle i demensudredning
Sidste sommer udgav Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger til organisering af demensudredning, der som noget nyt indeholder en beskrivelse af, hvilke patienter som fremover kan færdigudredes i almen praksis, og hvilke patienter styrelsen fortsat anbefaler at udrede på en specialiseret demensudredningsenhed på hospitalet.
I anbefalingerne er det også beskrevet, at demensudredningsenhederne i højere grad end tidligere skal stå til rådighed for rådgivning af almen praksis, og at styrelsen blandt andet anbefaler at efteruddanne de praktiserende læger i demensudredning.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger kommer i en tid, hvor flere store forandringer er på vej, og hvor sundhedsreformen har fokus på at skabe et sundhedsvæsen af høj kvalitet tæt på borgerne. Og her spiller almen praksis også en stor rolle.
Almen praksis’ perspektiv på den nye organisering
For at almen praksis kan blive parate til opgaven, kræver det, at både læger og klinikpersonale er fagligt opdaterede og får efteruddannelse, fortæller Maria Krüger, der selv er speciallæge i almen medicin og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).
Som en vigtig faglig organisation i forhold til efteruddannelse og vidensdeling nævner Maria Krüger Kvalitet i Almen Praksis (KiAP), der understøtter alment praktiserende lægers kvalitetsarbejde i faglige fællesskaber kaldet kvalitetsklynger. Det gør de gennem udvikling af klyngepakker, der indeholder data og viden om et bestemt emne.
Sundhedsstyrelsens opgavebeskrivelse indebærer, at læger i almen praksis skal kunne udelukke differentialdiagnoser, lave medicingennemgang, vurdere funktionsevne, afholde samtaler, lave hukommelsestest og henvise til CT-skanning efter behov. Derudover skal de kunne lave en plan, der tager højde for personen og de pårørendes ønsker, ligesom de fx skal have juridisk viden om, hvornår kørekortet skal inddrages, fortæller Maria Krüger.
For at kunne løfte opgaven kræver det flere speciallæger i almen medicin – og det tager tid, understreger Maria Krüger. Der er desuden brug for, at kommunerne inddrages i vurderingen af patienternes funktionsniveau, hvilket kræver kompetenceudvikling i både almen praksis og kommunerne.
Læger i almen praksis får brug for let adgang til diagnostik og mulighed for tværfaglig konference/sparring med demensudredningsenhederne, mulighed for at kunne udskrive demensmedicin, et godt samarbejde med kommunerne, evt. med mulighed for at kunne afholde videomøder med borgerne.
Nationalt Videnscenter for Demens udvikler redskaber til almen praksis
I Nationalt Videnscenter for Demens’ projekt Nye veje til demensudredning er det målet, at der udvikles digitale beslutningsstøtteredskaber til lægerne i almen praksis, der skal understøtte opsporing og diagnosticering af demens.
Det ene redskab skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere de patienter, der skal henvises til demensudredning på en udredningsenhed. Det andet redskab skal støtte dem i at stille en ætiologisk diagnose på patienter med fremskreden demens og vejlede om behandlingsplan for patienten.
Det er vigtigt, at mennesker med demens får en rettidig og korrekt diagnose, fordi det blandt andet har betydning for, om de kan få demensmedicin og komme i gang med denne tidligt i demensforløbet. En rettidig og korrekt diagnose er også vigtig for at kunne få den rette psykosociale støtte i tide. Rettidig diagnosticering betyder desuden, at personen med demens i højere grad kan inddrages i det videre forløb, ligesom det også kan være en støtte for de pårørende.
Sundhedsreformen lægger op til, at almen praksis skal være klar til opgaven, når reformen træder i kraft den 1. januar 2027.
Demensudredning på Folkemødet
På Folkemødet på Bornholm kunne man høre om demensudredning i debatten Ingen vil have demens – men hvem kan få diagnosen?
Paneldeltagere:
Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen
Maria Krüger, praktiserende læge og formand for DSAM
Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark og formand for Nationalt Videnscenter for Demens’ styregruppe
Mette With Hagensen (S), 1. næstformand og formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark samt formand for Sundhedsråd Sydvestjylland
Thue Lundgaard, medlem af KL’s Sundheds- og Ældreudvalg og formand for Udvalget for Sundhed og Ældre i Halsnæs Kommune
Gunhild Waldemar, professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens