Temadag for CST-gruppeledere – viden, inspiration og fordybelse

Er du CST-gruppeleder, og vil du inspireres og fordybe dig fagligt i dit arbejde med Kognitiv stimulationsterapi (CST)? På denne temadag sætter vi fokus på kognitive funktioner, der stimuleres med CST, og på rollen som gruppeleder.

Temadagen henvender sig til CST‑gruppeledere, som ønsker at styrke deres faglige fundament og praksis og at få ny inspiration til arbejdet med CST.

Ud fra et neuropsykologisk perspektiv sætter vi fokus på udvalgte kognitive funktioner, som er udfordret ved demens, og hvordan de kan stimuleres med CST. Gennem oplæg, eksempler og fælles refleksion sætter vi desuden fokus på mulighederne og udfordringerne ved facilitering af aktiviteter i CST-grupper. 

Målgruppe

Det er en forudsætning for deltagelse, at du er uddannet CST-gruppeleder og har erfaring med at facilitere CST-grupper.

Det får du ud af temadagen:

  • Du får større viden om kognitive funktioner ud fra et neuropsykologisk perspektiv.
  • Du bliver styrket i din rolle som CST-gruppeleder.
  • Du får mulighed for at netværke og blive inspireret af andre CST-gruppeledere.

Program

09.30-10.00

Registrering, kaffe og morgenbrød

10.00-10.15

Velkomst. Mødeleder Ulla Vidkjær Fejerskov, uddannelseskonsulent, Nationalt Videnscenter for Demens

10.15-11.00

Opmærksomhed og hukommelse
Hvilke dele af hjernen gør det muligt for os at være opmærksomme og huske?
Hvordan viser svigt i funktionerne sig i gruppesammenhæng, og hvad kan CST-gruppeledere gøre for at skabe gode betingelser for gruppedeltagerne? 

Johanne Asperud Thomsen, neuropsykolog, Nationalt Videnscenter for Demens

11.00-11.15

Pause

11.15-12.15

Eksekutive funktioner – hjernens ’styringsværktøjer’
Hvad betyder eksekutive funktioner i praksis, og hvordan kan CST‑gruppeledere tilpasse aktiviteter og kommunikation, så deltagerne får de bedste betingelser for at lykkes? 

Johanne Asperud Thomsen 

12.15-13.15

Frokost

13.15-13.30

CST – hvad rører sig internationalt? 

Online med Aimee Spector, professor, UCL London

13.30-14.15

Facilitering og gruppedynamik i CST-grupper

  • Hvilke kompetencer er de vigtigste for en CST-gruppeleder?
  • Sparring og erfaringsudveksling om håndtering af udfordringer og dilemmaer som gruppeleder 

Annette Johannesen, specialergoterapeut i gerontologi, CST-underviser, selvstændig

14.15-14.35

Kaffepause

14.35-15.50

Facilitering og gruppedynamik i CST-grupper (fortsat)

Annette Johannesen 

15.50-16.00

Afrunding

Undervisere

Johanne Asperud Thomsen

Johanne Asperud Thomsen

Neuropsykolog

Johanne Asperud Thomsen er neuropsykolog på Rigshospitalets Hukommelsesklinik, hvor hun er med til at udrede patienter for demenssygdom. Johanne har tidligere arbejdet på Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet og har flere års erfaring med undervisning af forskellige faggrupper.

Vis mere
Annette Johannesen

Annette Johannesen

Specialergoterapeut i gerontologi og CST-underviser

Annette Johannesen er specialergoterapeut i gerontologi og har en Master of Science i ergoterapi fra Edinburgh University. Hun er uddannet i CST ved University College London og har været en central drivkraft i implementeringen af CST i Danmark. 

Annette var den første danske træner på CST-gruppelederuddannelsen, hun har været projektmedarbejder ved VIA University College i forbindelse med pilottest og kulturtilpasning af CST til danske forhold og er desuden medforfatter på den danske CST‑manual, der udkom i 2019.

Tidligere har Annette arbejdet med træning og stimulerende terapi i sociale grupper på kommunale træningscentre og har været med til at opbygge bofællesskaber og daghjem for mennesker med demens i både Danmark og Japan.

Vis mere
Oprettet: