Bliv ABC Demens-underviser

Vil du styrke dine kollegers eller studerendes viden om demens og have konkrete værktøjer og ny inspiration? Bliv klædt på til at bruge e-læringskonceptet ABC Demens som læringsredskab på din arbejdsplads.

Med afsæt i e-læringskonceptet ABC Demens får du på dette kursus viden om og metoder til at skabe engagerende og praksisnær undervisning og læring om demens. Du bliver klædt på til at bruge ABC Demens på en fleksibel måde og i forskellige sammenhænge afhængigt af din funktion og rolle.

Vi dykker ned i didaktiske overvejelser om tilrettelæggelse og brug af ABC Demens til vejledning og undervisning, og hvordan du kan skabe praksisnær læring om demens. Kurset afsluttes med en individuel plan for, hvordan du kan bruge ABC Demens på din arbejdsplads.

Du skal forvente at bruge tid på forberedelse inden kurset ved at orientere dig i indholdet på abcdemens.dk og på at gennemføre et eller flere ABC Demens-kurser.

Efter kurset bliver du inviteret til et online-møde med henblik på sparring og erfaringsudveksling med de andre kursister og underviserne.

Det får du ud af kurset:

  • Indblik i ABC Demens-konceptets muligheder for at skabe læring om demens
  • Viden om og metoder til, hvordan du kan bruge ABC Demens på din arbejdsplads
  • Erfaringsudveksling og inspiration til kompetenceudvikling om demens

Målgruppe

Fagpersoner, der har viden om og erfaring med demensområdet, og som har til opgave at undervise og vejlede kolleger, medarbejdere eller studerende i demensrelaterede spørgsmål og problematikker. Det kan fx være demenskoordinatorer, demensnøglepersoner, faglige ledere, kliniske vejledere og undervisere på uddannelsesinstitutioner.

Program

Undervisere

Elsebeth Refsgaard og Hanne Friberg, uddannelses­konsulenter, Nationalt Videnscenter for Demens

09.00-09.30

Kaffe og morgenbrød

09.30-09.50

Velkomst
Hvad vil du gerne bruge ABC Demens-konceptet til på din arbejdsplads?

09.50-10.25

Lær ABC Demens-konceptet bedre at kende

10.25-10.40

Pause

10.40-11.30

Pædagogiske greb og didaktiske overvejelser som ABC Demens-underviser

11.30-12.30

Frokost

12.30-13.30

Sådan kan du bruge ABC Demens på din arbejdsplads

  • Emnebaseret undervisning
  • Blended learning
13.30-13.45

Kaffepause

13.45-14.15

Sådan kan du bruge ABC Demens på din arbejdsplads (fortsat)

  • Facilitering af læring ud fra konkrete cases
14.15-15.15

Workshop: Kom godt i gang med at bruge ABC Demens

15.15-15.25

Pause

15.25-15.55

Opsamling og inspiration

15.55-16.00

Afrunding

Undervisere

portræt

Elsebeth Refsgaard Schmidt-Nielsen

Uddannelseskonsulent

Elsebeth Refsgaard er sygeplejerske og har en pædagogisk diplomuddannelse.

Hun har arbejdet som sygeplejerske på både hospital og i primærsektoren og som underviser på social- og sundhedsassistentuddannelsen. I mange år har hun desuden været demenskoordinator i et demensteam.

Elsebeth har været ansat i Nationalt Videnscenter for Demens siden 2012, hvor hun har fokus på undervisning, tværfagligt samarbejde om udvikling af e-læringskurserne ABC Demens og andre materialer til fagpersoner.

Vis mere
hanne_friberg

Hanne Kærsmose Friberg

Uddannelseskonsulent

Hanne Friberg er sygeplejerske, voksenunderviser og Soc.D. i demens. Har i 11 år beskæftiget sig med kompetenceudvikling, undervisning og formidling om demens, som uddannelseskonsulent i SOSU-regi. Har været demenskoordinator og primærsygeplejerske i en årrække i Odense kommune samt konsulent på tværs af landet i flere demensprojekter, bl.a. inden for forebyggelse af magtanvendelse, socialpædagogik og demens, BPSD-screening og kompetenceudvikling. I 2020 var Hanne Friberg med i udviklingen af e-learningskurset ABC Demens – udfordrende adfærd.

Vis mere
Oprettet: