Diagnostik og behandling af demens for læger
Udredning af patienter, hvor der er mistanke om kognitiv svækkelse eller demens, kræver et indgående kendskab til klinik og parakliniske undersøgelser som fx strukturel og funktionel scanning og biomarkører.
Formålet med kurset er at styrke de diagnosespecifikke og behandlingsmæssige kompetencer inden for demenssygdomme blandt læger i udredende enheder.
Kurset består af tre kortere online-kurser, hvor underviserne hver gang præsenterer en ny case, hvorefter deltagerne inviteres til at forholde sig til og reflektere over relevante problematikker i demensudredningen.
Som afslutning på hvert online-kursus følger underviserne op på casen med relevante biomarkører, forskningsresultater, behandlingsmuligheder, evidens og retningslinjer.
Du kan til- og framelde dig de tre online-kurser samlet eller enkeltvis. Du modtager et teams-link i ugen op til kurset.
Målgruppe
Læger, herunder uddannelseslæger, der arbejder med diagnostik af demenssygdomme på hospitaler.
Det får du ud af kurset
Du får viden om state of the art-udredning og behandling med særligt fokus på neurodegenerative demenssygdomme.
PROGRAM
Case 1: Hvordan skal udredningsniveauet være?
Case 2: Hvordan tolkes parakliniske undersøgelser?
Case 3: Når biomarkørerne ikke passer
Undervisere
Steen Hasselbalch
Steen Hasselbalch er professor i demenssygdomme, forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens og overlæge i Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet. Hans særlige interesse er diagnostik og behandling af demenssygdomme, og han er involveret i flere danske og internationale forskningsprojekter, bl.a. det danske multicenterstudie ADEX, der undersøgte effekten af fysisk træning ved Alzheimers sygdom.
Kristian Steen Frederiksen
Kristian Steen Frederiksen er overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed i Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, og forsker ved Nationalt Videnscenter for Demens. Hans forskning omhandler fysisk træning til behandling af Alzheimers sygdom samt anvendelse af biomarkører i klinikken til diagnostisk og prognosticering ved kognitiv svækkelse.