Sådan bruger du BASIC-Q og BASIC

Lær at bruge BASIC-Q og BASIC til tidlig opsporing af kognitiv svækkelse og demens.

Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet værktøjerne BASIC-Q og BASIC, der kan bruges til tidlig opsporing af kognitiv svækkelse og demens.

BASIC-Q er et kort spørgeskema, mens BASIC er en kombination af test og spørgeskema.

De to værktøjer, der er udviklet til fagpersoner i kommuner, regioner og almen praksis, er valideret og afprøvet i danske og udenlandske demensudredningsenheder og i almen praksis. 

I 2019 til 2023 blev BASIC-Q udrullet og implementeret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og skal nu implementeres i andre kommuner. BASIC har siden 2024 været under implementering i almen praksis.

På dette online-kursus får du undervisning i brugen af de to redskaber og indblik i udviklingen af BASIC-Q og BASIC samt i dokumentationen for, hvordan redskaberne fungerer i praksis. 

Du modtager et teams-link i ugen op til kurset.

Det får du ud af kurset:

  • Viden om, hvordan man administrer BASIC-Q og BASIC
  • Øvelser i praktisk brug af BASIC-Q og BASIC
  • Indblik i udviklingen af BASIC-Q og BASIC og den bagvedliggende dokumentation
  • Erfaringerne med at bruge BASIC-Q og BASIC i ind- og udland

Målgruppe

Kommunalt sundhedsfagligt personale, som arbejder med mennesker med demens, fx forebyggende medarbejdere, demenskonsulenter, hjemmesygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere, der kommer i borgerens hjem.

Underviser

kasper_jorgensen

Kasper Jørgensen

Neuropsykologisk fagkonsulent

Kasper Jørgensen er specialist i klinisk neuropsykologi (voksenområdet). Han har tidligere arbejdet inden for psykiatrien, rehabilitering af hjerneskade, almen neurologi og siden 2010 inden for demensområdet. Han interesserer sig bl.a. for udvikling og afprøvning af neuropsykologiske tests og kognitive screeningsinstrumenter.

Vis mere
Oprettet: