Redskaber anvendt i kurset ABC Demens for læger – udredning

I ABC Demens for læger – udredning bliver du præsenteret for forskellige redskaber, som kan være en hjælp i dit arbejde med udredning af demens. Her på siden finder du nogle af de anvendte redskaber og relevante links fra kurset.

Demenssygdomme  et overblik

Der er mange ligheder og forskelle mellem de fire hyppigste demenssygdomme. I kurset præsenterer vi et skema, hvor du kan få et hurtigt overblik over de forskellige sygdomme. 

Du kan downloade skemaet her

Demenssygdomme

Flowdiagram: Udredning og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens

Som læge kan du få henvendelser fra pårørende eller plejepersonale om adfærdsforstyrrelser hos mennesker med demens. Der kan være tale om pludselige ændringer eller adfærd, som er belastende for fx familien eller medbeboere og personale på et plejecenter.

Behandlingen af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos mennesker med demens bør altid tage udgangspunkt i diagnostik af underliggende årsag.

Dette flowdiagram kan være en hjælp til, hvordan det kan foregå. Hvis du printer flowdiagrammet, finder du uddybende beskrivelser af de otte trin på bagsiden.

Du kan downloade flowdiagrammet her

Flowdiagram: Udredning og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved dmenes

Døgnobservationsskema

Når du som læge skal medvirke til diagnosticering og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer, kan det være en fordel, at der i en periode foretages systematiske observationer af adfærden. Du kan evt. bede en pårørende eller plejepersonalet om at føre døgnobservationsskema. Formålet er at kortlægge adfærd og få øje på mønstre og sammenhænge.

Der er meget forskelligt, hvad der er behov for at observere. Det vigtigste er, at det gøres ensartet og systematisk. Når et døgnobservationsskema anvendes, er det også meget vigtigt at observere, hvornår der er perioder med velbefindende.

Der findes mange forskellige varianter og udgaver af døgnobservationsskemaer. De kaldes også uroskema, døgnskema eller døgnrytmeskemaI kommunerne findes der ofte et døgnobservationsskema i de elektroniske omsorgssystemer.

Du kan downloade et døgnobservationsskema her

Døgnobservationsskema

Faglige redskaber i demensudredningen

Der er mange faglige redskaber, som kan være relevante i demensudredningen. På vores hjemmeside finder du beskrivelser af faglige redskaber i form af tests, spørgeskemaer, observationsværktøjer og rating instrumenter til vurdering af kognitivt funktionsniveau, stemningsleje, praktisk funktionsevne, neuropsykiatriske symptomer m.m.

Du kan læse mere og finde faglige redskaber her

Senest opdateret: