Robust følelsesmæssig erindring ved Alzheimers sygdom

Af Kasper Jørgensen
Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
Følelsesmæssige indtryk påvirker patienter med Alzheimers sygdom, selvom de ikke har nogen bevidst erindring om, hvad der fremkaldte følelserne. Ved samvær med demente er det umagen værd at fremme positive følelsesmæssige oplevelser, for stemningen bliver hængende længe efter, at patienterne har glemt, hvad der foregik.

Forskere fra universiteterne i Iowa og Tulsa fremviste film- og TV-klip beregnet på at fremkalde henholdsvis følelser af sorg og af glæde til deltagere med og uden Alzheimer i let grad.

I den første kategori var for eksempel et klip fra den tragiske spillefilm Sophie's Choice, hvor en jødisk kvinde (Meryl Streep) tvinges til at vælge, hvilket af hendes to børn, der skal leve, og hvilket der skal dø. I den anden kategori var for eksempel klip fra America's Funniest Home Videos med spøjse og groteske situationer fra hverdagen.

Fem minutter efter fremvisningen blev deltagerne bedt om at beskrive de filmklip, de havde set. Ikke overraskende havde Alzheimerpatienterne umanerlig svært ved at redegøre for indholdet af filmklippene. Fire af 17 patienter var ude af stand til at genkalde nogen faktuelle detaljer og én patient kunne slet ikke huske, at have set nogen film.

Følelser trods svigt i hukommelsen

Deltagerne blev endvidere bedt om at foretage en rating af deres aktuelle følelsesmæssige tilstand i alt fire gange: Umiddelbart før og umiddelbart efter filmforevisningen samt 0-15 minutter efter og 20-30 minutter efter filmforevisningen.

Ratingerne viste, at filmklippene havde den følelsesmæssige forventede virkning, og at virkningen fortsat var til stede efter 20-30 minutter, uafhængigt af om deltagerne kunne huske noget fra filmene. Endvidere sås en tendens til at følelser af sorg var mere vedvarende end følelser af glæde, samt at jo mindre patienterne kunne huske fra filmene, jo længere varede følelsen af sorg.

Resultaterne understøtter, at de neurale systemer, der understøtter emotionel forarbejdning (amygdala, m.v.) er relativt velbevarede i den tidlige fase af Alzheimers sygdom - modsat de neurale systemer, der understøtter episodisk hukommelse.

Førsteforfatter til artiklen, psykolog Edmaire Guzman-Velez, udtaler ifølge University of Iowa: "Vores resultater bør fungere som en opmuntring til omsorgsgivere, idet de viser, at deres handlinger faktisk betyder noget for patienterne. Hyppige besøg og social interaktion, motion, musik, dans, vittigheder og servering af mad, som patienterne holder af, er simple tiltag, der kan øve langvarig indflydelse på patienternes livskvalitet og egen opfattelse af velvære".

Fakta om undersøgelsen

Deltager: 17 patienter med sandsynlig Alzheimer og 17 kontrolpersoner uden demens matchet på alder, køn og uddannelse. 10 patienter var i kategorien 'meget let demens' og 7 patienter var i kategorien 'let demens' ifølge Clinical Dementia Rating. Der var 8 film- og TV-klip i hver kategori (sorg; glæde), der tilsammen varede to gange 18 minutter.