Glemmer glemsomme ældre at gå til lægen?
Engelske forskere har undersøgt udviklingen i forekomsten af ældre, der henvender sig til egen læge med klager over hukommelsesbesvær, samt forekomsten af ældre, der registreres med tegn på kognitiv svækkelse ved en konsultation i almen praksis. Studiet er baseret på journaldata fra mere end 1,3 millioner ældre patienter i alderen 65 til 99 år. Journalerne stammer fra 790 klinikker i Storbritannien og dækker perioden fra starten af 2009 til slutningen af 2018. Ved studiets start var ingen af deltagerne registreret med hverken klager over hukommelsesbesvær, tegn på kognitiv svækkelse eller en demensdiagnose i almen praksis.
Øget opmærksomhed på kognitiv svækkelse
Det viste sig, at 4,3% af deltagerne indenfor en 10-årig periode – fra 2009 til 2018 – talte med deres læge om hukommelsesbesvær, mens 1,1% blev registreret med tegn på kognitiv svækkelse. Forekomsten af deltagere med klager over hukommelsesbesvær lå på et stabilt niveau gennem hele perioden, hvorimod forekomsten af deltagere med tegn på kognitiv svækkelse var jævnt stigende.
Forekomsten blev opgjort i form af antal tilfælde per 1.000 person-years at risk - det vil sige antal ny tilfælde i en given periode divideret med hvor lang tid, de blev fulgt op. For hver 1.000 mennesker, der blev observeret i hele 2009, blev der registreret lidt over ét nyt tilfælde af kognitiv svækkelse. I 2018 blev der for hver 1.000 mennesker observeret i et år registreret omkring 3,5 nye tilfælde af kognitiv svækkelse.
Stigningen i forekomsten af ældre med tegn på kognitiv svækkelse registreret i almen praksis er ikke nødvendigvis udtryk for, at flere ældre reelt har udviklet kognitive problemer. I løbet af den 10-årige undersøgelsesperiode har the National Healthcare System i Storbritannien offentliggjort ikke mindre end tre nationale demensstrategier og endvidere styrket lægernes økonomiske incitament til at diagnosticere demens. Stigningen i registrerede tilfælde af kognitiv svækkelse afspejler sandsynligvis, at der er kommet mere fokus på hukommelsesproblemer og demens, hvilket har øget diagnosticeringsraten.
Knap halvdelen udvikler demens
Forskerne undersøgte også risikoen for at få en demensdiagnose i de to deltagergrupper. Indenfor tre år efter den første registrering af klager over hukommelsesbesvær fik 45,5% af pågældende deltagerne en demensdiagnose. Tilsvarende fik 51,7 af deltagere registreret med tegn på kognitiv svækkelse en demensdiagnose indenfor tre år. Resultaterne understøtter således at selvoplevet hukommelsesbesvær og objektive tegn på kognitiv svækkelse er associeret med en høj risiko for at udvikle demens.
Det var også muligt at identificere særlige risikogrupper, idet henholdsvis kvinder, deltagere fra de ældste aldersgrupper og deltagere bosiddende i mindre privilegerede boligområder havde relativt øget risiko for at blive registreret med klager over hukommelsesbesvær, tegn på kognitiv svækkelse eller en demensdiagnose i almen praksis.
Mangelfuld indsigt
Forekomsten af hukommelsesbesvær registeret i almen praksis i det aktuelle studie er væsentligt mindre end det forventede på baggrund af befolkningsundersøgelser, hvor man aktivt går ud og undersøger et repræsentativt udsnit af ældrebefolkningen. Ifølge forskerne kan der være flere forklaringer på denne uoverensstemmelse som for eksempel mangelfuld indsigt i egne hukommelsesproblemer blandt ældre, manglende initiativ til at søge hjælp samt underdiagnosticering eller underregistrering i almen praksis.
Studiet, der er gennemført af ansatte ved forskningsenheden for almen praksis og folkesundhed ved University College London, er publiceret i fagtidsskriftet Clinical Epidemiology.