Sund kost mindsker risiko for demens

Forskere fra Wake Forest School of Medicine i North Carolina har undersøgt sammenhængen mellem kostvaner og risiko for at udvikle demens blandt mere end 7.000 ældre kvinder, der deltog i the Women's Health Initiative Memory Study (WHIMS).

WHIMS var en landsdækkende befolkningsundersøgelse, der strakte sig i op til 20 år. Studiet fokuserede på den såkaldte MIND-diæt - the Mediterranean-DASH diet intervention for neurodegenerative delay.

Ordene Mediterranean og DASH henviser til, at MIND-diæten forsøger at kombinere netop de elementer fra henholdsvis middelhavskost og blodtrykssænkende kost (Dietary Approaches to Stop Hypertension), der beskytter mest effektivt mod neurodegeneration og kognitiv svækkelse.

Kost forsinker neurodegeneration

På baggrund af spørgeskemaoplysninger om deltagernes kostvaner ved studiets start blev deltagerne opdelt i fire lige store grupper (kvartiler) i henhold til i hvor høj grad deres kost lagde sig op ad MIND-diæten.

I løbet af opfølgningsperioden, der havde en gennemsnitlig varighed på 9,7 år, udviklede 615 kvinder – svarende til 8,7 % af deltagerne - demens. Risikoen for at udvikle demens var højest blandt den fjerdedel af kvinderne, der spiste mindst MIND-orienteret, og lavest blandt den fjerdedel, der spiste mest MIND-orienteret. Idet førstnævnte kvartil blev anvendt som reference, kunne risikoen for demens - udtrykt som en hazard ratio – estimeres som 0,76 (95 % konfidensinterval 0,62 til 0,94) i anden kvartil, 0,79 (0,62 til 0,99) i tredje kvartil og 0,66 (0,50 til 0,86) i fjerde kvartil. 

Det svarer til en reduktion af risikoen på cirka 24 %, 21 % og 34 % fra laveste til højeste kvartil – ikke helt en dosis-respons sammenhæng, men næsten.

Middelhavskost

En anden forskergruppe med rødder i University of California i San Francisco analyserede data vedrørende knap 6.000 ældre hjemmeboende deltagere i en befolkningsundersøgelse, the Health and Retirement Study, der omfattede både kvinder og mænd. Deltagernes kostvaner blev klassificeret og scoret i henhold til både middelhavskost og MIND-diæt. Endvidere gennemgik deltagerne en kort neuropsykologisk undersøgelse, der belyste deres globale kognitive funktionsniveau.

Sammenlignet med deltagere med en lav score på middelhavskost havde deltagere med en moderat middelhavskost-score cirka 15 % lavere risiko for et lavt kognitivt funktionsniveau (odds ratio 0,85; 0,71 til 1,02).

Deltagere med en høj middelhavskost-score havde cirka 35 % lavere risiko for et lavt kognitivt funktionsniveau (odds ratio 0,65; 0,52 til 0,81). Der sås en tilsvarende sammenhæng mellem MIND-diæt og kognitivt funktionsniveau.

Fornuftigt nordisk kostmønster

I Sverige har forskere med tilknytning til Karolinska Instituttet i Stokholm set på sammenhængen mellem kostvaner og kognitivt funktionsniveau målt med Mini-Mental Status Examination (MMSE).

Mere end 2.200 kognitivt intakte ældre blev fulgt i op til seks år. Forskerne identificerede flere forskellige typer kostmønstre, hvoraf vi allerede kender middelhavskost, MIND og DASH – men som noget nyt også et såkaldt ’nordisk fornuftigt kostmønster’ (Nordic Prudent Dietary Pattern) og sågar en østersø-diæt (Baltic Sea Diet).

Den mest effektive måde at undgå at tabe højde på MMSE-testen gennem årene var angiveligt at holde sig til den fornuftige nordiske diæt (hazard ratio 0,18 (0,08 til 0,39)). Kostsammensætningen er blandt karakteriseret ved mange grøntsager og få rodfrugter.

Inflammations-relateret kostmønster

Resultaterne fra de tre befolkningsundersøgelser rejser blandt andet spørgsmålet om, hvorfor nogen kosttyper tilsyneladende beskytter bedre mod kognitiv svækkelse og demens end andre?

En forskergruppe fra Columbia University i New York arbejder på at finde et svar. De har undersøgt sammenhængen mellem kost og biomarkører for inflammation (betændelsesreaktioner) i organismen – nærmere bestemt C-reaktivt protein (CRP) og interleukin-6 (IL6). Studiet er baseret på 330 hjemmeboende kognitivt intakte ældre, der fik kortlagt deres kostvaner og taget blodprøver.

Forskerne identificerede et inflammations-relateret kostmønster karakteriseret ved et højt indtag af kolesterol, beta-karoten og lutein (en antioxidant) samt et lavt indtag af omega-3 flerumættede fedtsyrer, calcium, folat samt B-, D og E-vitaminer.

Forskerne fandt endvidere, at en inflammations-relateret kost var associeret med en mindre volumen af grå substans i hjernen samt et lavere præstationsniveau på tests for mentale styringsfunktioner.