Hvor hyppig er demens blandt yngre?

Af Kasper Jørgensen
Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
Selvom demenssygdomme er relativt sjældne blandt yngre, kan konsekvenserne af at blive ramt af demens i en ung alder være særligt alvorlige. Yngre har i højere grad end ældre hjemmeboende børn, de fleste er aktive på arbejdsmarkedet og bidrager til at forsørge familien. Men hvor hyppigt forekommer demens blandt yngre egentlig?

De fleste demenssygdomme rammer ældre mennesker fra 65-års alderen og opefter, men demens kan også forekomme blandt ’yngre’, hvilket i denne sammenhæng betyder personer yngre end 65 år.

 

Forekomsten af demens blandt yngre er omdiskuteret. Ifølge registeroplysninger har knap 3.000 yngre danskere en demensdiagnose, men tidligere stikprøveundersøgelser viser, at pålideligheden af demensdiagnoser i denne aldersgruppe lader en del tilbage at ønske.

Grundig kortlægning

Norske forskere har kortlagt antallet af yngre med demens i Trøndelag, der er et amt centreret omkring Trondheim midt i Norge. Forskergruppen gik grundigt til værks og kombinerede data fra amtets tre hospitaler med oplysninger fra bl.a. 49 kommunale demensteam og et regionalt center for Huntingtons sygdom.

 

De fandt 171 personer med demens i aldersgruppen 30-64 år svarende til en forekomst eller prævalensrate på ca. 85,5 per 100.000 personer. Heraf var 162 personer i aldersgruppen 45-64 år og kun 9 personer var yngre end 45 år.

 

Hvis det antages, at forekomsten af demens blandt yngre er omtrent den samme i Danmark, hvor aldersgruppen 30-64 år omfatter godt 2,5 mio. mennesker, giver det et estimat på ca. 2.300 yngre danskere med demens.

Alzheimer hyppigst

I det norske studie blev alle patienter og/eller nærmeste pårørende kontaktet via e-mail eller telefon for dels at afklare gyldigheden af diagnosen og dels at fastslå, hvor gamle patienterne var, da de første symptomer på demens dukkede op. Den gennemsnitlige debutalder for demenssymptomer var knap 57 år, og den gennemsnitlige alder på diagnosetidspunktet var godt 62 år. Der var omtrent lige mange mænd og kvinder i gruppen af yngre med demens. 

 

Forskerne undersøgte også fordelingen af demenssygdomme blandt yngre.

 

Alzheimers sygdom var den hyppigste årsag til demens med en prævalensrate ca. 43 per 100.000 personer. Næst hyppigst var Huntingtons sygdom med en prævalensrate omkring 12 per 100.000. Frontotemporal demens udgjorde den tredje hyppigste årsag med en prævalensrate på ca. 7 per 100.000. Herefter kom alkoholrelateret demens og vaskulær demens begge med prævalensrater på ca. 6,4 per 100.000.

 

Overført til den danske befolkning svarer det til godt 1.000 personer med Alzheimers sygdom, ca. 265 personer med Huntingtons sygdom, mens frontotemporal demens, alkoholrelateret demens og vaskulær demens til sammen skulle udgøre færre end 500 personer.

Større arvelighed

Tidligere studier af forekomsten af demens blandt yngre i England, Japan og Australien har fundet prævalensrater i omegnen af 54 til 68 tilfælde per 100.000, hvilket er lidt lavere end det aktuelle norske studie.

 

Det er uklart, om de lidt forskellige resultater skyldes forskelle i befolkningssammensætningen i de involverede lande – demens blandt yngre menes i højere grad at være arveligt betinget end demens blandt ældre – eller om der er tale om metodemæssige forskelle.