Andelen af ældre med demens falder
Alder er den væsentligste risikofaktor for demens. Hvis vi antager, at den andel af ældrebefolkningen, der udvikler demens, er konstant, må vi forvente en veritabel tsunami af demenstilfælde i form af rundt regnet en fordobling af forekomsten. Men nu har tre forskere fra Duke University i Durham, North Carolina, analyseret data fra tre store, nationalt repræsentative befolkningsundersøgelser, der dækker udviklingen gennem de seneste 40 år. Det drejer sig om the National Long Term Care Survey, the Health and Retirement Study og the National Health and Aging Trends Study.
Faldene prævalensrater
Til forskernes overraskelse faldt de aldersspecifikke prævalensrater for demens med ca. to tredjedele i USA i løbet af perioden 1984 til 2024. Prævalensraten er et udtryk for, hvor stor en andel af ældrebefolkningen der har demens. Faldet i prævalensrater lå omkring 2,5 % til 3,0 % årligt gennem alle 40 år uden tegn på afmatning frem mod nutiden.
Tilsvarende fald i prævalensrater for demens er påvist i befolkningsundersøgelser fra Sverige, Holland, Storbritannien og Frankrig. En meta-analyse af syv befolkningsundersøgelser i USA og Europa med mere end 49.000 deltagere fandt, at forekomsten af demens i perioden 1988 til 2015 faldt med ca. 13 % per kalenderårti (95 % konfidensinterval, 7 % til 19 %).
Også en systematisk gennemgang fra 2024 af 14 kohortestudier af ændringer i forekomsten af demens over tid viste faldende forekomst af demens i flertallet af amerikanske og europæiske studier. Tendensen var dog ikke helt konsekvent. I Japan og blandt afroamerikanere sås stabile eller endda stigende prævalensrater, hvilket tyder på, at etnicitet og race har indflydelse på udviklingen i forekomsten af demens.
Fremskrivninger af demensforekomst
Hvis man indregner det observerede fald i prævalensraterne i fremskrivninger af forekomsten af demens, kan vi forvente ca. 25 % stigning i antallet af personer med demens i USA frem mod 2050. Det svarer nogenlunde til en fremskrivning fra 2022 baseret på data fra den såkaldte Rotterdam-undersøgelse i Holland, der forudser ca. 30 % flere demenstilfælde i 2050. Hvis man antager, at nedgangen i risikoen for demens fortsætter i samme takt i de kommende fødselskohorter, kan stigningen i antallet af personer med demens frem mod 2050 ende helt nede omkring 10 % ifølge forskerne fra Durham University.
Vil tendensen fortsætte?
Spørgsmålet er nu, hvad der er årsag til faldet i prævalensraten for demens, og om udviklingen kan forventes at fortsætte i samme retning? Der er sket store forbedringer i folkesundheden siden 1895, hvor den ældste af de fødselskohorter, der indgik i the National Long Term Care Survey, blev født. Ernæring og uddannelse er blevet bedre, infektionssygdomme kræver færre liv takket være vacciner og antibiotika, og udredning og behandling af kroniske helbredsproblemer som hjertekarsygdomme og apopleksi er forbedret. I samme periode, hvor prævalensraten for demens faldt med to tredjedele, sås et fald på tre fjerdedele i dødsfald som følge af hjertesygdomme, hvilket indikerer en sammenhæng mellem de to sygdomsgrupper.
Man skal dog være opmærksom på, at negative tendenser i folkesundheden, som fx øget forekomst af svær overvægt og diabetes, kan trække i den modsatte retning. Profilen af risikofaktorer for demens ændrer sig fra generation til generation, og der er stor usikkerhed forbundet med fremskrivninger af forekomst af sygdom.