Nyt fra forskningen
Få en unik mulighed for at høre om to spændende forskningsprojekter på demensområdet, når postdoc Janet Janbek og ph.d. og cellebiolog Emil Elbæk Henriksen fra Nationalt Videncenter for Demens fortæller om deres studier.
Du kan til- og framelde dig de to webinarer samlet eller enkeltvis. Du modtager et teams-link i ugen op til det enkelte webinar.
Webinar 1 den 19. marts
Postdoc Janet Janbek: Role of infections in dementia
Janet Janbeks ph.d.-studie viste, at ældre med demens har markant øget risiko for at få alvorlige infektioner, der medfører enten et ambulant besøg eller en indlæggelse på hospitalet, og at infektioner kan være et tidligt varsel om demens. Hør Janet Janbek fortælle om sin forskning i infektioner og demens (foregår på engelsk).
Webinar 2 den 9. april
Ph.d. og cellebiolog Emil Elbæk Henriksen: Brug af hjerneorganoider i forskning
Minibrains, på dansk kaldet hjerneorganoider eller minihjerner, kan vise sig at være et meget værdifuldt værktøj i forsøget på at forstå og påvirke demenssygdomme. Hør ph.d. og cellebiolog Emil Elbæk Henriksen fortælle om sin forskning i minibrains.
Målgruppe
Alle med interesse for forskning på demensområdet.
Det får du ud af webinarerne:
- Indsigt i udvalgte emner inden for den nyeste forskning i demens.
- Mulighed for at stille spørgsmål til forskerne.
- Inspiration til at anvende forskningen i praksis.
Program for webinar 1 den 19. marts
Velkomst. Elsebeth Glipstrup, uddannelseskonsulent, Nationalt Videnscenter for Demens
Role of infections in dementia. Janet Janbek, postdoc og ph.d., Nationalt Videnscenter for Demens
Spørgsmål og afrunding.
Program for webinar 2 den 9. april
Velkomst. Elsebeth Glipstrup, uddannelseskonsulent, Nationalt Videnscenter for Demens
Brug af hjerneorganoider i forskning. Emil Elbæk Henriksen, postdoc og ph.d., Nationalt Videnscenter for Demens
Spørgsmål og afrunding.
Oplægsholdere
Janet Janbek
Janet Janbek har en ph.d. i folkesundhedsvidenskab og epidemiologi. Hun er postdoc ved Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, hvor hun forsker i infektioner og demens, primært gennem brug af nationale og internationale registerdata samt andre epidemiologiske metoder.
Emil Elbæk Henriksen
Emil Elbæk Henriksen har en ph.d. i neurovidenskab. Han er postdoc ved Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, hvor han forsker i arvelig demens på cellulært niveau samt udvikling og optimering af cellulære sygdomsmodeller med særligt fokus på hjerneorganoider.