Tre forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens får bevillinger fra Alzheimer-forskningsfonden

Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
Tre forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens fik forleden dag overrakt bevillinger af H.K.H. Benedikte på vegne af Alzheimer-forskningsfonden. Højtideligheden fandt sted i anledning af september måneds internationale fokus på Alzheimers sygdom.
Oskar McWilliam, Anja Hviid Simonsen og Mathias Holsey Gramkow fra Nationalt Videnscenter for Demens fik overrakt bevillinger af H.K.H. Benedikte til deres forskningsprojekter
Oskar McWilliam, Anja Hviid Simonsen og Mathias Holsey Gramkow fra Nationalt Videnscenter for Demens fik overrakt bevillinger af H.K.H. Benedikte til deres forskningsprojekter.

Højtideligheden blev afholdt af Alzheimerforeningen og Alzheimer-forskningsfonden den 26. september på Nationalmuseet, hvor Anja Hviid Simonsen, Mathias Holsey Gramkow og Oskar McWilliam fra Nationalt Videnscenter for Demens fik overrakt bevillinger af H.K.H. Benedikte til deres forskningsprojekter.

Farmaceut og leder af Biobanken i Nationalt Videnscenter for Demens, Anja Hviid Simonsen
Anja Hviid Simonsen fik 248.000 kr. til forskningsprojektet ’Effekten af fysisk træning hos patienter med Alzheimer’s sygdom på niveauer af s-Klotho i blod’.

Klotho er navnet på den græske gudinde, der spinder livets tråd. Klotho er også navnet på et protein, der har vist sig at være vigtigt for sund aldring. Studiet skal undersøge, om mængden af Klotho i blodet hos patienter med Alzheimers sygdom, der deltog i et tidligere forskningsprojekt om fysisk træning (ADEX), stiger på grund af træning sammenlignet med dem, der ikke trænede. 

Resultaterne af projektet vil kunne bidrage til at forstå de biologiske mekanismer bag den gode effekt af fysisk træning hos patienter med Alzheimers sygdom.

Projektet forventes at blive afsluttet inden for to år.

Læge og ph.d.-studerende Mathias Holsey Gramkow
Mathias Holsey Gramkow fik 400.000 kr. til sit ph.d.-projekt ’Lettilgængelige og digitale diagnostiske og prognostiske biomarkører ved Alzheimers sygdom’.

Projektet skal undersøge nye digitale redskaber til diagnose og forudsigelse af sygdomsforløbet ved Alzheimers sygdom. Det gøres ved hjælp af måling af pupillens sammentrækning (lys-refleks pupillometri), når den udsættes for lys, hvilket er en indikator på funktionen i hjernestammen, der rammes ved Alzheimers sygdom. Projektet skal ligeledes undersøge forsøgspersonernes aktivitetsniveau og søvn via en sensor indlejret i et plaster (såkaldt aktigrafi), som de skal gå med derhjemme.

Håbet er, at de digitale redskaber kan bidrage med information om diagnose og prognose ved Alzheimers sygdom.

Projektet forventes at blive afsluttet sommeren 2025.

Læge og ph.d.-studerende Oskar McWilliam 
Oskar McWilliam fik 400.000 kr. til sit ph.d.-projekt ’Tidlige symptomer og biomarkører ved Lewy body demens og Parkinsons sygdom’.

Projektet vil forsøge at forbedre diagnostikken af de tidlige faser af Lewy body demens. Sygdommen skyldes ophobning af et protein (alfa-synuklein) i hjernen, der er foldet forkert. Håbet er at kunne skelne mellem Lewy body demens og Alzheimers sygdom ved at måle det fejlfoldede alfa-synuklein protein. Projektet skal desuden undersøge, om mennesker med nedsat lugtesans har samme proteinophobning som mennesker med Lewy body demens. Nedsat lugtesans kan nemlig være et tegn på Lewy body demens mange år før, sygdommen sig.

Dette projekt vil på sigt kunne bidrage til at forbedre diagnostikken, viden om og forhåbentligt behandlingsmulighederne for Lewy body demens.

Projektet forventes at blive afsluttet sommeren 2025.