Nej, demens er ikke en almindelig følge af aldring

Alzheimer’s Disease International, der er en paraplyorganisation for alzheimerforeninger verden over, har gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse, der belyser viden og holdninger til demens på tværs af 166 lande. Resultaterne giver stof til eftertanke.
Den internationale paraplyorganisation Alzheimer’s Disease International har udgivet en rapport, der belyser viden og holdninger til demens på tværs af 166 lande
Den internationale paraplyorganisation Alzheimer’s Disease International har udgivet en rapport, der belyser viden og holdninger til demens på tværs af 166 lande.

Spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført i samarbejde med London School of Economics and Political Sciences, er baseret på mere end 40.000 besvarelser fra lande opdelt i tre forskellige indkomstkategorier: 1) lavindkomst- og lavere mellemindkomstlande, 2) øvre mellemindkomstlande og 3) højindkomstlande. I det følgende beskrives besvarelser fra højindkomstlande. Danmark, der er et højindkomstland, er kun repræsenteret i undersøgelsen ved to personer.

Hele 79 % af befolkningen i højindkomstlande er enig i udsagnet ’Demens er en almindelig følge af aldring’. Det samme gør sig gældende for 65 % af de adspurgte sundhedsprofessionelle personer. Andelen er overraskende høj i betragtning af, at sagkundskaben for længst har fastslået, at demens altid er et resultatet af sygdom i hjernen eller kroppen.

Er demens forårsaget af usund livsstil?

Befolkningens viden om risikofaktorer og forebyggelse af demens viser modsatrettede tendenser i højindkomstlande. Således er 61 % enige i udsagnet ’Demens er forårsaget af en usund livsstil’, hvilket udgør en stigning på 10 procentpoint i forhold til en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse i 2019, hvor 51 % var enige i udsagnet. Men paradoksalt nok er andelen af befolkningen, der erklærer sig enig i udsagnet ’Man kan ikke gøre noget for at forebygge demens’, vokset fra 20 % i 2019 til 24 % i 2024.

Til gengæld er der udbredt enighed om værdien af diagnoser. 97 % er enige i udsagnet ’Det er gavnligt at få en formel diagnose’ (underforstået: hvis man udvikler demens). Tilsvarende er 93 % enige i udsagnet ’Hvis jeg vidste, at der var et lægemiddel eller en behandling, der kunne forebygge eller forsinke udviklingen af demens, ville det anspore mig til at få en diagnose’.

Når det gælder sundhedsprofessionelle, er 90 % enige i udsagnet ’Hvis jeg vidste, at der var et lægemiddel eller en behandling, der kunne forebygge eller forsinke udviklingen af demens, ville det anspore mig til at give en diagnose’ (til patienten med demens).

Genetisk testning

Der ses også en høj grad af tilslutning til genetisk testning, idet 80 % af befolkningen er enig i udsagnet ’Jeg er villig til at tage en genetisk test for at finde ud af, om jeg risikerer at udvikle demens’. Den høje tilslutning afspejler formentlig en ufuldstændig viden om begrænsningerne ved genetisk testning, idet testene ikke kan give et definitivt svar på, om en person vil udvikle demens eller ej.

Genetisk testning rejser også nogle ubekvemme etiske og forsikringsmæssige spørgsmål. Hvordan fortæller man fx sine eventuelle børn eller børnebørn, at man har en genetisk øget risiko for demens? Og kan et problematisk testresultat gøre det vanskeligere eller dyrere at tegne en helbredsforsikring?

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er sammenfattet i en rapport på 176 sider, der kan downloades fra Alzheimer’s Disease Internationals hjemmeside.