Lang udredningstid for demens

Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
Ifølge seneste årsrapport fra Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens er udredningstiden for demens – opgjort som medianværdi – steget fra 48 dage i 2021 til 62 dage i 2022. I Region Midtjylland var den mediane udredningstid i 2022 helt oppe på 90 dage. De stigende udredningstider tyder på seriøse kapacitetsudfordringer i mange demensudredningsenheder
Udredningstiden for demens er steget markant fra 2021 til 2022. De stigende udredningstider tyder på seriøse kapacitetsudfordringer i mange demensudredningsenheder
Udredningstiden for demens er steget markant fra 2021 til 2022. De stigende udredningstider tyder på seriøse kapacitetsudfordringer i mange demensudredningsenheder.

For syvende år i træk har Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram udgivet en årsrapport for Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens (DanDem). Ifølge årsrapporten er medianværdien fra starten af udredningen – defineret som første kontakt til udredningsenheden – frem til diagnosesamtale steget fra 44 dage i 2020 og 48 dage i 2021 til 62 dage i 2022.

Tilsvarende blev andelen af patienter med en udredningstid på mindre end de 90 dage, som kvalitetsstandarden foreskriver, næsten halveret: fra 43 % i 2022 til blot 22 % i 2022. Problemet var særlig udtalt i Region Sjælland og Midtjylland, hvor kun henholdsvis 7 % og 12 % af patienterne blev udredt inden for 90 dage i 2022.

Styregruppen for DanDem anbefaler, at kapaciteten udbygges, så behovet for udredninger imødekommes. Det gælder også kapaciteten til at gennemføre supplerende parakliniske undersøgelser i forbindelse med demensudredningen. Eventuelle flaskehalse i udredningsforløbet – fx adgang til neuropsykologisk undersøgelse, MR-scanning, PET-scanning og undersøgelse af rygmarvsvæsken – bør identificeres og udbedres.

Centralisering af demensudredning

Antallet af demensudredninger er tilsyneladende faldet en smule de senere år: fra 9.625 udredninger i 2020 til 9.282 i 2021 og 9.021 i 2022. Det er dog uklart, om der er tale om et reelt fald i antallet, idet et nyt dokumentationssystem i Region Nordjylland og Region Syddanmark har skabt udfordringer i forhold til korrekt registrering.

Antallet af udredningsenheder var 32 i 2022 mod 37 i både 2020 og 2021. Det går den rigtige vej i forhold til målsætningen i Den Nationale Demenshandleplan 2025 om, at demensudredning samles på færre og større tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder med mindst 500 patientforløb årligt.

Men der er stadig plads til forbedring, idet kun fire udredningsenheder foretog mere end 500 udredninger i 2022. 12 ud af 32 udredningsenheder havde færre end 50 patientforløb i 2022, hvilket kan medføre vanskeligheder med at opretholde tværfaglighed, faglig kompetence og ensartet kvalitet i udredningen.

Stor variation i kognitiv testning

Næsten alle patienter (98 %) får foretaget en kort kognitiv test i forbindelse med demensudredning, hvilket betyder, at kvalitetsstandarden på mere end 90 % er rigeligt opfyldt i alle fem regioner. Også andelen af patienter med demens i let grad eller MCI (Mild Cognitive Impairment), der får foretaget en udvidet kognitiv test (fx en neuropsykologisk undersøgelse), er høj på landsplan og på regionalt plan – men også præget af stor variation indenfor nogle regioner.

På nogle udredningsenheder ligger andelen på 100 % eller tæt på, mens andelen på andre enheder ligger nede omkring 50 %. Den store variation indikerer kapacitetsudfordringer og/eller manglende neuropsykologisk bemanding på nogle enheder.

61 % af patienter med vaskulær demens eller mixed demens fik i 2022 foretaget en MR-scanning som led i udredningen, hvilket er væsentligt flere end i 2020 (46 %) og 2021 (51 %). Der er dog stadig et stykke vej, før kvalitetsstandarden på 70 % er opfyldt.

Tvivl om sygdomsspecifik diagnose

92 % af patienterne fik stillet en sygdomsspecifik demensdiagnose, hvilket umiddelbart ser tilforladeligt ud, idet kvalitetsstandarden på mere end 80 % så rigeligt er opfyldt. Men på flere demensudredningsenheder var udredningstiden samtidig så kort, at det rejser tvivl om, hvorvidt den sygdomsspecifikke demensdiagnose blev stillet på et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag.

På flere områder af demensudredningen går det upåklageligt: 95 % af patienterne fik – via et spørgeskema til pårørende – foretaget en standardiseret vurdering af deres praktiske funktionsevne i hverdagen (ADL), 96 % modtog et psykosocialt tilbud – fx henvisning til en kommunal demenskoordinator – i forbindelse med diagnosesamtalen, og 97 % indløste recept på demensmedicin inden for tre måneder efter diagnosesamtalen. På alle tre parametre lå man langt over kvalitetsstandarden på mere end 80 %.