Kommentar til Sundhedsstrukturkommissionens bud på fremtidens sundhedsvæsen
I 2023 nedsatte regeringen Sundhedsstrukturkommissionen, der fik til opgave at komme med bud på, hvordan sundhedsvæsnet kan fremtidssikres. Kommissionens anbefalinger skal danne grundlag for et sundhedsudspil fra regeringen, der forventes at komme senere i år.
Udover tre forvaltningsmodeller for organisering af fremtidens sundhedsvæsen har Kommissionen peget på tre tendenser og tre udfordringer på sundhedsområdet, ligesom den kommer med seks anbefalinger, der går på tværs af de tre forvaltningsmodeller.
Ændrede tendenser og forudsætninger
Sundhedsstrukturkommissionen peger på tre væsentlige tendenser, der ændrer forudsætningerne for fremtidens opgaveløsning, og tre væsentlige udfordringer for sundhedsvæsenet. Disse danner grundlaget for de seks tværgående anbefalinger.
De tre tendenser er:
- det aktuelle og fremtidige sygdomsbillede
- mangel på nogle grupper af sundhedsfaglige medarbejdere
- befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet.
De tre væsentlige tendenser, der ændrer forudsætningerne for fremtidens opgaveløsning, er i høj grad gældende på demensområdet.
For det første betyder den stigende ældrebefolkning, at flere vil få en demenssygdom, fordi især ældre mennesker får demens. For det andet er der allerede nu mangel på medarbejdere i demensudredningen og i ældreplejen, hvilket er et meget stort problem. For det tredje må vi forvente, at den medicin til behandling af Alzheimers sygdom, der med stor sandsynlighed er på vej i Danmark, vil øge presset på udredningsenhederne yderligere. Hertil kommer, at de nye muligheder for tidligere og mere præcis diagnostik, som vi har i dag, allerede nu presser udredningsenhederne landet over.
De tre væsentligste udfordringer i sundhedsvæsenet er:
- usammenhængende patientforløb
- ubalancen mellem det primære og det sekundære sundhedsvæsen
- geografisk og social ulighed i sundhed.
Ligesom med de tre tendenser er de tre væsentlige udfordringer for sundhedsvæsenet i høj grad gældende på demensområdet.
Usammenhængende patientforløb er særligt uhensigtsmæssigt for mennesker med en demenssygdom, fordi de på grund af deres hjernesygdom ikke kan overskue et kompliceret sundhedsvæsen med mange aktører, der kræver samarbejde på tværs af sektorer. Det bliver kun mere kompliceret af, at mennesker med demens ofte er multi-syge, hvilket kræver endnu mere overblik. I forhold til ulighed i sundhed så gælder det for mennesker med demens, at de ikke kun påvirkes af social og geografisk ulighed. Alene på grund af kognitiv svækkelse som følge af deres sygdom har de ikke den samme adgang til sundhedsydelser som andre.
De seks tværgående anbefalinger
I Nationalt Videnscenter for Demens tilslutter vi os Kommissionens seks tværgående anbefalinger. Hvis disse anbefalinger imødekommes i en ny model for organisering af sundhedsvæsenet, vil det fremme forholdene for mennesker med demens.
I Nationalt Videnscenter for Demens har vi fokus på, om den forvaltningsmodel, regeringen vælger, skaber bedre sammenhæng for mennesker med demens, og at den sikrer, at de ikke falder mellem flere stole, som det ofte er tilfældet i dag. Vi ser frem til at følge med i og bidrage til den politiske debat om fremtidens sundhedsvæsen.