Kognitivt stimulerende arbejde knyttet til nedsat risiko for demens
En norsk forskergruppe har undersøgt sammenhængen mellem jobtype og risiko for demensudvikling ved at kombinere oplysninger om helbredsforhold fra en befolkningsundersøgelse med registeroplysninger om deltagernes beskæftigelse og erhverv. Det drejer sig om den fjerde helbredsundersøgelse i Nord-Trøndelag (HUNT4), der blev gennemført i perioden september 2017 til februar 2019.
Der deltog 7.000 personer i alderen 69 til 104 år, født i perioden 1914 til 1949, der på baggrund af en grundig klinisk vurdering blev klassificeret som havende enten intakt kognition, let kognitiv svækkelse (MCI) eller demens. Fra nationale registre trak forskerne oplysninger fra årene 1960 til 2019 om deltagernes beskæftigelse fra 30 til 65-års alderen.
Mere eller mindre rutine
Ud fra en vurdering af andelen af rutinearbejde, der indgik i 305 specifikke typer jobs, blev disse inddelt i fire grupper:
- høj grad af rutinearbejde – fx medhjælper, rengøringspersonale, postbud
- middel til høj grad af rutinearbejde – fx detailhandel- eller butiksansatte
- middel grad af rutinearbejde – fx pasning af børn eller sygeplejerske
- lav grad af rutinearbejde – fx skolelærer.
Resultaterne viste en klar sammenhæng mellem graden af rutinearbejde og demensrisiko. Når gruppen af deltagere, der havde haft jobs med en lav grad af rutinearbejde, anvendtes som referencegruppe, havde gruppen med en middel grad af rutinearbejde en relativ risikoratio for MCI på 1,23 efter statistisk justering for alder, køn og uddannelse. Tilsvarende havde gruppen med en middel til høj grad af rutinearbejde en relativ risikoratio på 1,44, og gruppen med en høj grad af rutinearbejde havde en relativ risikoratio for MCI på 1,74. Den relative risiko for demens fulgte et lignende mønster med relative risikoratioer mellem 1,22 og 1,37.
Ifølge forskerne understreger resultaterne vigtigheden af muligheden for kognitiv stimulation i forbindelse med arbejdslivet med henblik på at opbygge og vedligeholde kognitiv reserve. De efterlyser yderligere forskning med henblik på at afklare, hvilke typer af arbejdsmæssige kognitive udfordringer der bedst bidrager til at bevare et godt kognitivt funktionsniveau i alderdommen.