Høj forekomst af demens i befolkningsstudie fra USA
Det aktuelle studie er baseret på data indsamlet i perioden fra 1987 til 2020 vedrørende godt 15.000 deltagere i den såkaldte Atherosclerosis Risk in Communities (ARIC) undersøgelse, der som navnet antyder primært har fokus på risikoen for åreforkalkning. Deltagerne kom fra fire forskellige geografiske områder i USA og havde ingen tegn på demenssygdom, da de som 55-årige blev inkluderet i studiet.
I løbet af en median opfølgningstid på 23 år sås 3.252 nye tilfælde af demens, 5.803 dødsfald uden demens samt et frafald på 2.131 deltagere. Der blev anvendt flere forskellige metoder for at identificere demens blandt deltagerne. Halvdelen af demenstilfældene blev fundet ved hjælp af telefoninterviews, en fjerdedel blev diagnosticeret med kognitive tests ved planlagte kontrolbesøg, og den sidste fjerdedel blev identificeret via hospitalsjournaler og dødsattester. Forskerne beregnede, at livstidsrisikoen for en 55-årig for at udvikle demens – op til 95-årsalderen – er 42% (95 % konfidensinterval 41 til 43). Risikoen for demens var relativt lav frem til 75-årsalderen med en kumulativ incidens 3,9 %, hvorefter risikoen steg markant i de ældste årgange.
Genetisk risiko
Livstidsrisikoen for demens var højere hos kvinder (48 %) end hos mænd (35%), hvilket hænger sammen med, at kvinder har en højere middellevetid. Livstidsrisikoen for demens var også højere hos afroamerikanere (44 %) end hos hvide amerikanere (41 %).
Også deltagernes gener havde betydning for deres risiko for at udvikle demens. Deltagere med to kopier af APOE epsilon 4-allelen, der er en kendt genetisk risikovariant for Alzheimers sygdom, havde en højere livstidsrisiko for demens (59 %) sammenlignet med deltagere med en enkelt kopi (48 %) eller deltagere uden kopier af epsilon 4-allelen (39 %). Der sås også lidt tidligere debutalder for demens hos APOE epsilon 4-bærere. Den mediane debutalder for demens var 79 år for deltagere med to kopier, 81 år for deltagere med én kopi og 82 år for deltagere uden kopier af epsilon 4-allelen.
Ihærdige forskere
Forskerne peger på flere forklaringer på, at det nye studie finder en højere forekomst og en større livstidsrisiko for demens end flere tidligere studier. For det første havde de en relativt grundig, opsøgende tilgang til opsporing af demenstilfælde. De nøjedes fx ikke med at undersøge de deltagere, der mødte frem til de planlagte studiebesøg, men ringede og interviewede også alle dem, der ikke dukkede op. For det andet var andelen af afroamerikanere højere end i de fleste tidligere studier. Et af rekrutteringsområderne lå i Jackson, der er hovedstad i Mississippi, og hvor 82 % af befolkningen er afroamerikanere. Herved kom den samlede andel af afroamerikanske deltagere i studiet op på knap 27 %. For det tredje var aldersgruppen fra 85 til 95 år, hvor risikoen for demens er notorisk høj, ret godt repræsenteret i studiet.
Langsom vækst i Danmark
I Danmark ses en langsom vækst i antallet af ældre, der registreres med en demensdiagnose. I løbet af de seneste 14 år er antallet af registrerede demenstilfælde blandt personer fra 65-årsalderen og opefter steget fra ca. 34.775 tilfælde i 2010 til ca. 40.275 tilfælde i 2024. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på 393 tilfælde årligt eller en årlig stigning på 1,1 %. Tilsvarende har stigningen gennem de 14 år været på 5.500 demenstilfælde svarende til knap 16 %. Hertil kommer et par tusinde tilfælde af demens blandt personer yngre end 65 år samt et ukendt antal udiagnosticerede demenstilfælde – det såkaldte mørketal.