Fælles sygdomsmekanismer bag hjerte- og demenssygdomme
Den videnskabelige erklæring indeholder en omfattende gennemgang af forskningen i sammenhængene mellem hjerte- og demenssygdomme og leverer solid evidens for sammenhængen mellem hjerte- og hjernesundhed. Resultaterne understreger, at tidlig opsporing og behandling af hjertesygdomme også har en gavnlig afsmittende virkning på hjernens sundhedstilstand. Ifølge forskerne kan et stærkt fokus på kardiovaskulær (hjertekarmæssig) sundhed tidligt i livet forsinke debuttidspunktet og udviklingstempoet for kognitiv svækkelse senere i livet.
Inflammation og beta-amyloid
Det var i forvejen velkendt, at hjertets og hjernens funktion hænger sammen. Hjertesvigt (hjerteinsufficiens) kan fx medføre nedsat blodgennemstrømning, hvilket kan være skadeligt for hjernen, og en blodprop i hjernen kan under visse omstændigheder påvirke hjertets funktion.
Den foreliggende videnskabelige erklæring afdækker yderligere forbindelser mellem hjertet og hjernen med inflammation (betændelsesreaktioner) i en central rolle. Forskerne finder bemærkelsesværdige ligheder i de inflammatoriske reaktioner, der indgår i henholdsvis hjertesygdomme og kognitiv svækkelse.
Proteinstoffer, som er typiske for Alzheimers sygdom, især beta-amyloid, udgør en anden mulig fælles mekanisme. Nogle studier viser, at beta-amyloid også kan aflejres i hjertemusklen, især blandt patienter med nedsat pumpefunktion. Endvidere kan risikofaktorer for hjertekarsygdom som hypertension (forhøjet blodtryk) og diabetes påvirke hjernens evne til at håndtere og fjerne beta-amyloid.
Fælles dispositioner
Ud over overlappende sygdomsmekanismer bag hjerte- og demenssygdomme giver erklæringen også en status på den foreliggende viden om overlappende arvelige dispositioner for hjerte- og hjernesygdomme. Forskerne finder, at bestemte genetiske signaturer, der traditionelt har været knyttet til hjertesygdomme, også ser ud til at have sammenhæng med strukturelle ændringer i hjernen. Det vil sige, at man kan være født med en fælles genetisk disposition for at udvikle begge typer af sygdomme.
Selvom man har arveanlæg for både hjerte- og demenssygdomme, er slaget ikke nødvendigvis tabt på forhånd. Men man bør i givet fald allerede tidligt i livet være opmærksom på en sund livsstil og undgå uhensigtsmæssige vaner, der fx øger risikoen for hypertension, diabetes og forhøjet kolesterol. Det drejer sig især om de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). Herved kan man på længere sigt mindske risikoen for hjertekarsygdomme og for sygdomstilstande i hjernen, der kan medføre demens.
Erklæringen er publiceret i det videnskabelige fagtidsskrift Stroke.