Brug af ’Big data’ på demensområdet
Big data er meget store mængder data, der ved hjælp af kunstig intelligens (Artificial Intelligence eller AI) bruges til at vise og analysere mønstre og tendenser. I neurologisk sammenhæng kan Big data fx bestå af biomarkører som blodprøver, resultater af hukommelsestests, patientjournaler og forskningsresultater fra et meget stort antal patienter.
Allerede nu kan en del af datasættet indhentes fra wearables, fortæller Gunhild Waldemar. Wearables er teknologi, som man bærer på sig uden brug af hænder eller andet, fx smartwatches, hvor man kan overvåge sine madvaner, motion, medicinindtag, stressniveau og meget andet. Kombineret med hinanden vil data på sigt kunne forudse risikoen for fx udvikling af demens.
Stort potentiale i datadrevet behandling
I artiklen i 'Nature' med titlen Data-driven care for patients with neurodegenerative disorders er Gunhild Waldemars vinkel på Big data, at datadrevet behandling af mennesker med demens har et stort potentiale, når det gælder forebyggelse, tidlig diagnosticering, behandling og omkostningseffektivitet.
Gunhild Waldemar forklarer i artiklen, at det i dag er let at overse symptomer på begyndende demens, ligesom det er svært at rådgive patienter med let kognitiv svækkelse om prognose for deres sygdom. Samtidig er der nye behandlinger på vej, og sundhedsvæsenet har svært ved at følge med, men måske kan brug af AI baseret på Big data være med til at mindske ventelister, bidrage til tidlig opsporing og bedre behandling.
Skal bruges med omtanke
Big data og AI skal dog bruges med stor omtanke, og der er meget at tage højde for, understreger Gunhild Waldemar. Blandt andet er der risiko for overdiagnosticering, når folk reagerer på advarsler fra fx wearables, ligesom det ikke er klart, hvordan den rette evidens og adgang til og opbevaring af persondata kan sikres af start-up firmaerne bag AI- teknologien.