Netværksmøde for demensvenlige sygehuse
Nationalt Videnscenter for Demens afholder et årligt netværksmøde for medarbejdere, som arbejder med udviklings- eller forskningsprojekter, der har til hensigt at fremme demensvenlighed på sygehuse.
Mødet giver en unik mulighed for at hente inspiration og drøfte relevante faglige emner og muligheder for forbedring af praksis med kolleger og netværk. På netværksmødet er der lejlighed til at vedligeholde og udbygge samarbejdet mellem sygehusene på tværs af regionerne.
Målgruppe
Deltagerne i netværket er inviterede personer med sundhedsfaglig baggrund fra danske sygehuse, der arbejder aktivt inden for området. Det kan fx være nøglepersoner, lægelige- og sygeplejefaglige ledere og kvalitetsmedarbejdere.
Skriv en mail til Elsebeth Glipstrup, hvis du ønsker at blive en del af netværket og deltage i netværksmødet.
Program
Kaffe og velkomst
Velkomst. Ann Nielsen, programleder, Nationalt Videnscenter for Demens
Nyt fra ABC Demens (e-learning). Elsebeth Glipstrup, uddannelseskonsulent, Nationalt Videnscenter for Demens
Projektet 'Nedbringelse af antipsykotisk medicin på sygehus'. Mette Foldager, projekt- og programleder, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Identifikation af patienter med nedsat kognitiv funktion i en akutafdeling. Thomas A. Schmidt, professor, Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital, Hillerød
Frokost
Workshops i tre grupper med temaerne:
- Kompetenceudvikling
- Nedbringelse af antipsykotisk medicin
- Identifikation af patienter med nedsat kognitiv funktion
Kaffepause
Fælles opsamling fra workshops
Afrunding og tak for denne gang
Mødeledere

Elsebeth Glipstrup
Elsebeth Glipstrup er uddannet sygeplejerske, Master i pædagogisk udviklingsarbejde og uddannelseskonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens. Har som underviser særlige interesseområder indenfor formidling, kommunikation, organisationsudvikling, demens og delirium. Har igennem mange år arbejdet med ældre indlagt på sygehus. Elsebeth Glipstrup har været involveret i flere danske forskningsprojekter om delirium, forekomst, profylakse og behandling.
