Stadig mange mennesker med demens får antipsykotisk medicin

Af Rebekka Falsing
Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Leder du efter de nyeste tal, kan du finde dem her.
Der er de seneste år registreret et lille fald i andelen af mennesker med demens som medicineres med antipsykotika. Men det er stadig knapt hvert femte menneske med en demenssygdom, som også får antipsykotisk medicin, viser de nyeste tal fra Sundhedsministeriet.
Mand ser på piller
Knapt hver femte menneske med demens bliver stadig behandlet med antipsykotisk medicin.

Der har i nogle år været opmærksomhed på mennesker med demens som også medicineres med antipsykotika. Nu viser seneste tal fra Sundhedsministeriet, at der er sket et fald på 1,1 procentpoint i andelen af medicinerede mennesker med demens siden 2014.

For syv år siden fik 20 procent af mennesker diagnosticeret med demens også antipsykotisk medicin, men det er nu faldet til 18,9 i 2019, så det er en positiv retning, tallene bevæger sig i – om end langsomt.

De nye tal er udkommet i forbindelse med nyeste rapport fra Sundhedsministeriet om de nationale mål for sundhedsvæsnet. Deres primære formål er at sætte en klar retning for sundhedsvæsnet ”ved at have fokus på resultater, der skaber værdi for samfundet og borgeren,” ifølge Sundhedsministeriets pressemeddelelse om den nyeste rapport.

Målene blev aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i 2016. Herefter har de udgivet en årlig statusrapport.

Forskel på hjerne med demens og rask hjerne
Årsagerne til, at man særligt skal passe på med at medicinere mennesker med demens med antipsykotisk medicin er mange, men særligt skal man være opmærksom på, at hjernen med demens som regel bliver mere påvirket af lægemidler, end raske menneskers hjerner gør. Desuden er risikoen for overdosering og bivirkninger stor.

Desuden er langt størstedelen af mennesker med demens lidt oppe i årene, og her skal man yderligere være opmærksom på, at medicinen optages langsommere i kroppen end hos yngre mennesker. Man skal derfor vente længere på effekten.

Ofte skal man vente i et tidsrum, der kan vare fra uger til måneder. Derfor kan man relativt nemt bevæge sig ud i overmedicinering, som kan medføre, at mange bliver passive og sløvede, som så også kan føre til flere faldulykker.

Du kan læse mere om behandling af mennesker med demens og psykiatriske symptomer her.

FAKTABOKS:

Fire råd om antipsykotisk medicin og demens.

Vær opmærksom på følgende, inden evt. iværksættelse af medicinsk behandling:  

  1. Find eventuelle fysiske årsager
    Pludseligt opståede symptomer har ofte en fysisk årsag – fx infektioner, smerter, delir, medicindosis eller kombinationen af præparater, tab af syn eller hørelse.
  2. Se mennesket bag sygdommen 
    Forebyg mistrivsel ved at opfylde personens fysiske eller psykiske behov. Er omgivelserne optimale for personen? Er der noget i plejen eller kommunikationen med personen, der kan forbedres?
  3. Observer, reflekter og juster
    Læg en individuel personcentret handleplan og justér løbende indsatsen.
  4. Overvej kun medicinsk behandling hvis andre tiltag ikke virker
    Antipsykotisk medicin har ofte ringe effekt ved adfærdsforstyrrelser hos personer med demens. Medicinen skal bruges med stor forsigtighed pga. risiko for svære bivirkninger. Husk derfor: Lav dosis, plan for observation af virkning og bivirkning og stop-dato.