Sammenhæng mellem let kognitiv svækkelse og dårlig ernæring hos akut indlagte ældre
Det er vigtigt at tilpasse kostrådgivningen individuelt i forsøget på at forebygge og behandle underernæring hos akut indlagte ældre patienter. Det konkluderer en københavnsk forskergruppe, som har undersøgt sammenhængen mellem mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse, MCI) og ernæringsstatus hos akut indlagte ældre patienter.
Undersøgelsen viste, at MCI er associeret med ernæringsstatus både ved indlæggelse og fire uger efter udskrivelse hos akut indlagte ældre patienter. Den stærkeste sammenhæng sås fire uger efter udskrivelse.
Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem MCI og ændring i ernæringsstatus i tiden fra indlæggelse til fire uger efter udskrivelse.
Om studiet
Patienternes alder forklarede en del af sammenhængen mellem MCI og ernæringsstatus ved indlæggelse og ved 4-ugers opfølgning. Faktorer som skrøbelighed (frailty), komorbiditet og medicinering påvirkede ikke sammenhængen.
Der indgik 89 patienter i undersøgelsen, hvoraf 42 havde MCI og 47 patienter var kognitivt intakte. Gennemsnitsalderen var 82 år for MCI-gruppen og 77 år for de øvrige patienter.
Patienternes ernæringsstatus blev undersøgt kort efter akut indlæggelse på hospital og igen fire uger efter udskrivelsen ved hjælp af screeningsredskabet Mini Nutritional Assessment—Short Form. Patienternes kognitive status blev undersøgt ved hjælp af tre neuropsykologiske tests med alderskorrigerede normer.
Forebyggelse af underernæring
Patienter med MCI kan have sværere ved at forstå kostrådgivning og implementere den i deres hverdag, formentlig som følge af en svækket hukommelse, manglende overblik eller andre kognitive udfordringer.
Derfor mener forskerne, at rådgivningen til de ældre bør tilrettelægges, så den i højere grad tager hensyn til eventuelle begrænsninger i patienternes kognitive formåen.
Forfatterne efterlyser yderligere forskning i, hvorvidt individuelt tilpasset kostrådgivning vil kunne styrke effekten af ernæringsmæssige interventioner i denne patientgruppe og eventuelt medføre bedre compliance (samarbejde) fra patienternes side.