Pressemeddelelse: USA træffer beslutning om ny demensmedicin

Det er ikke hver dag, der bliver godkendt medicin mod demens. Seneste godkendelse var i 2002. Men i dag d. 7. juni (amerikansk tid) skal den amerikanske Fødevare- og Lægemiddelforvaltning FDA tage stilling til, om et nyt lægemiddel kan godkendes. Lægemidlet siges at kunne sænke tempoet i udviklingen af kognitiv svækkelse hos personer med Alzheimers sygdom.

Det vil i så fald være en glædelig nyhed, mener professor, overlæge og centerleder Gunhild Waldemar.

”Det vil bringe nyt håb for mennesker, som er ramt af sygdommen. Men der er også grund til bekymring. Hjernen er en kompliceret størrelse, og derfor er demenssygdomme både så indgribende i de sygdomsramte mennesker og deres pårørendes liv. Samtidig er det et forskningsfelt, hvor man er gennem mange forsøg, før man med sikkerhed har et resultat,” siger hun.

Derfor er det også vigtigt, at en eventuel godkendelse fra FDA af dette lægemiddel ikke kommer til at stå i vejen for udviklingen af nye og måske mere effektive lægemidler mod demens.

Tidlig opsporing er altafgørende

Det nye lægemiddel, aducanumab, vil kræve en væsentlig ændring af den måde, som udredning og behandling af mennesker med Alzheimers sygdom i dag foregår på. Den nye medicin er nemlig ikke helbredende, men kan måske bremse sygdommens udvikling, hvis det gives tidligt i forløbet.

”Hvis medicinen skal have effekt, vil det betyde, at der skal satses på tidlig opsporing. Har hjernen først lidt alvorlig skade, er det sværere at stoppe sygdommens udvikling. Det vil derfor kræve en ekstra indsats i det opsporende arbejde,” siger Gunhild Waldemar.

Og for at det kan lade sig gøre, forudsætter det en styrkelse af det tværsektorielle arbejde mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler. Blandt andet fordi medicinen skal gives som infusion i blodåre, og fordi det vil kræve MR-scanninger med jævne mellemrum. Scanningerne er nødvendige for at følge forandringerne i hjernen hos menneskers hjerner, som får medicinen. Desuden kan medicinsk behandling ikke stå alene – den psykosociale indsats er også vigtig.

”Det vil i det hele taget betyde en omorganisering af vores behandling af mennesker med demens. Både i den måde, vi arbejder på og samarbejder på,” siger Gunhild Waldemar.

Flere godkendelsesled

Samtidig må mennesker med demens, deres pårørende og plejepersonale væbne sig med tålmodighed. Selv om lægemidlet bliver godkendt i USA, skal det igennem mange flere godkendelsesprocesser, før det kan blive givet til danske patienter. Først skal medicinen godkendes i det Europæiske Lægemiddelagentur og dernæst hos Lægemiddelstyrelsen i Danmark.

”Det er ikke til at sige om – og i givet fald hvornår – det eventuelt vil blive muligt at give medicinen til danskere med Alzheimers. Derfor er det også svært at tale om de direkte konsekvenser her i landet. Desuden er det for os endnu uvist, hvor stor effekt lægemidlet har, og hvad der er af bivirkninger,” siger Gunhild Waldemar.

Hun håber, at adgangen til ny og forbedret medicinsk behandling vil gå hurtigere for fremtiden, og at forskningen kan give resultater, som kan anvendes også i Danmark.

”Demenssygdomme er meget komplekse og indgribende i menneskers liv. Det vil være ærgerligt, hvis der skal gå endnu 20 år, før flere lægemidler er nået så langt som til godkendelse.”

Faktaboks:

Demens er den tredjestørste dødsårsag for danskere over 65 år, næst efter kræft og hjertesygdomme.

Den mest almindelige demenssygdom er Alzheimers sygdom, og ca. 60 procent af mennesker diagnosticeret med demens har Alzheimers sygdom.

Ca. 35.000 danskere er diagnosticeret med Alzheimers sygdom, men det estimeres, at det reelle tal kan være væsentligt højere. Antallet af mennesker med Alzheimers sygdom kommer til at stige i de kommende år bl.a. pga. højere levealder.

Det anslås, at antallet af diagnosticerede mennesker med Alzheimers sygdom vokser med ca. 1,5 procent årligt.

På nuværende tidspunkt koster pleje og behandling af demens formentlig over en ca. kvart million kroner årligt i meromkostninger pr. dansker med demens. Det viser en dansk undersøgelse fra 2020. Samlet giver det meromkostninger for samfundet i omegnen af 8 milliarder kroner årligt for alle registrerede borgere med en demensdiagnose.